Derfor skal du bruge den rigtige ansigtsrens til din hud
HUDPLEJE

Derfor er det vigtigt, at du bruger den rigtige ansigtsrens til din hud

Det er så fristende at springe ansigtsrensen over − især når man ikke har haft makeup på. Men der er god grund til at huske renserutinen, både morgen og aften, og ikke mindst den rigtige type ansigtsrens til din hudtype.

Klokken er mange, sengen lokker, og det er fristende bare at krybe direkte under dynen og glemme alt om ansigtsrens og plejeprodukter. Men det betaler sig at lægge vejen forbi badeværelset og rense dagen af ansigtet, selv om du er træt − og også selv om du slet ikke har haft makeup på.

LÆS OGSÅ: 5 fejl, vi begår, når vi fjerner makeup

Derfor er det vigtigt at huske at rense huden

Uanset hvor meget eller lidt makeup, du har haft på, bliver huden i dagens løb snavset af sved, bakterier og luftforurening. Og derfor skal huden vaskes og plejes både morgen og aften, fortæller kosmetolog Anita Falslund.

— Renser man ikke sin hud, risikerer man, at den bliver tilstoppet og får en inflammatorisk tilstand. Du vil heller ikke få ordentlig gavn af dine øvrige produkter, da optagelsen af dem vil blive forringet. Og så vil din hud ældes hurtigere, for alt det, der ender på din hud i løbet af dagen − cigaretrøg, bilos, makeup og andet forurening − kan stresse huden, fortæller Anita Falslund.

LÆS OGSÅ: Sådan beskytter du huden mod forurening

Ansigtsrens giver fri passage

Når ansigtet bliver befriet for makeuprester, snavs, forurening og døde hudceller, har plejende produkter fri passage til at trænge ind i huden og arbejde.

Men det er ikke nok med gode renseprodukter om aftenen og en gang varmt vand til at friske op om morgenen. Huden har også godt af at blive renset grundigt, når dagen starter, understreger Anita Falslund.

Kender du vores rensevaner?

  • 66 % af kvinder renser huden næsten hver dag.
  • 34 % af kvinder renser ikke som en fast rutine.
  • 9 % af kvinder renser aldrig huden.

LÆS OGSÅ: Hvor kan du spare, og hvor skal du spendere på hudpleje?

Rens morgen og aften

Mens huden om aftenen har brug for at blive ren, så den kan ånde og regenerere sig selv i løbet af natten, har den om morgenen godt af at få fjernet sved, talg og andre urenheder, der kan have sat sig i løbet af natten.

LÆS OGSÅ: 5 (uventede) ting, der giver dig uren hud

Frisk, renset hud tager bedre imod plejende dagcreme, og den er også lettere at lægge en smuk makeup på.

— Den bedste måde at vaske renseproduktet af huden på er med en god gammeldags vaskeklud med lunkent vand. Er vandet for varmt, kan det udtørre din hud unødvendigt, da det fjerner de naturlige olier på overfladen, som er med til at beskytte din hud, forklarer Anita Falsund.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at vælge renseprodukter efter hudtype:

— Jeg anbefaler en rensemælk til den tørre eller dehydrerede hudtype og en skum eller gel til den kombinerede, tilstoppede hud. Micellarvand er et godt produkt at starte med, hvis du fx har haft meget makeup på.

Rensetip!

En fugtmaske er god til alle hudtyper. Generelt kan man aldrig give huden for meget fugt. Har du tendens til uren hud, er en lermaske god mod tilstoppede porer

LÆS OGSÅ: Her er de 5 vigtigste hudplejeprodukter

Forskellige typer ansigtsrens

Huden er kroppens største organ og lidt af en sladrehank, for den røber hurtigt både dine gode og dårlige vaner. Uanset hvilken hudtype du har, bør du være påpasselig med renseprodukter, der indeholder parfume, da de let kan irritere huden. Undgå også gerne skrappe sæbestoffer, som udtørrer huden. Find den rette ansigtsrens til dig herunder.

Øjenmakeupfjerner

Bruger du mascara og eyeliner, er det nødvendigt med en øjenmakeupfjerner. Sover du med mascara på, knækker dine øjenvipper lettere. Det er en god idé at vælge et renseprodukt med olie, hvis du bruger vandfast mascara. Vær forsigtig med at gnide og gnubbe, når du fjerner din øjenmakeup, for det slider både på vipperne og den sarte og tynde hud i øjenomgivelserne.

Blid, men effektiv øjenmakeupfjerner
Denne øjenmakeupfjerner fra Emma S. er en let og intelligent øjenmakeupfjerner, som effektivt fjerner makeup, men også passer på den sarte hud omkring øjnene.

Øjenmakeupfjerner fra Emma S.
Eye Makeup Remover, Emma S., 150 ml, 129 kr. Kan købes online HER

Rensemælk

Rensemælk er en mild og skånsom form for rens, som kan kræve samspil med en øjenmakeupfjerner for at få alt makeup af. Rensemælk er nemt at bruge og passer til alle hudtyper.

LÆS OGSÅ: 5 vitaminer til smukkere hud

Rensemælk med den rette ph-værdi
Rensemælk fra Shiseido til sensitiv hud, der ud over at rense huden også sørger for optimal fugtbalance. Et pump morgen og aften er alt, der skal til.

Rensemælk fra Shiseido
Extra Rich Cleansing Milk, Shiseido, 125 ml, 375 kr. Kan købes online HER

Ansigtsvask, gel eller skum

Vælg ansigtsvask efter din hudtype. Lad den skumme op med lidt vand og påfør den med cirklende bevægelser, inden du skyller den af. Gel og skum virker mere affedtende på huden, så prøv dig frem − måske bør du kun bruge gel eller skum en gang om dagen og en anden form for rens resten af tiden.

LÆS OGSÅ: Sådan renser du fedtet hud

Friskhed på tube
Ikke alle gel-rens er så milde som denne fra Darphin, så sørg for at få god vejledning, når du vælger dit produkt. Massér gelen ind i huden med opadgående cirkelbevægelser og rens af med lunkent vand.

Cleansing Foam Gel Water - rensegel - fra Darphin
Cleansing Foam Gel with Water Lilly, Darphin, 125 ml, 179 kr. Kan købes online HER

Renseservietter

De er længe blevet betragtet som ‘no go’ i hudpleje, men i dag findes en lang række naturlige renseservietter, som er fri for både parfume og allergifremkaldende stoffer. Nogle af dem indeholder endda micellarvand (LINK). Og så bliver det faktisk ikke nemmere at rense ansigtet − uanset om du er på farten eller bare har travlt.

LÆS OGSÅ: 3 rensemetoder, der gør din hverdag lettere

Bekvem og behagelig rens med renseservietter
Kølende aloe vera og ris-sirup er med til at skabe blødhed og fugt på huden, når du renser med disse servietter fra Amazing Space. En god og nem måde at komme af med snavs og makeup.

Renseservietter fra Amazing Space
Skin Prep Soft Cleansing Tissues, Amazing Space, 10 stk., 49 kr. Kan købes online HER

Olierens

Olie er et dejligt multifunktionelt produkt, som ikke indeholder parfumer, parabener og farvestoffer. Derfor er det et godt renseprodukt, hvis du foretrækker rene, organiske produkter. Desuden har olierens den fordel, at den automatisk fugter huden. Et godt tip til at fjerne den vandfaste mascara er kokosolie.

Hud i balance med olierens
Koldpresset, økologisk arganolie fra Tromborg − virker anti-inflammatorisk og stimulerer og stabiliserer biomembranen i huden, så den fremstår vital, smuk og fremfor alt ren.

Olierens fra Tromborg
Herbal Cleansing Oil, Tromborg, 100 ml, 290 kr. Kan købes online HER

Micellarvand

Den forholdsvis nye renseform, micellarvand, er hypet, og det er ikke uden grund, for den er ret genial. Micellarvand er rensevand, som ikke skal skylles af. Langt de fleste micellarvand kan fjerne både makeup, snavs og øjenmakeup. Påfør micellarvandet på en vatrondel og vask ansigtet i cirklende bevægelser. De nyeste michellarvand på markedet tilfører også fugt til huden.

LÆS OGSÅ: Sådan renser du tør hud

Nordisk cocktail
Baseret på nordisk birk, multebær, havtorn og tyttebær tilfører denne micellarvand huden fugt, antioxidanter og vitaminer. Kan bruges af alle hudtyper.

Micellarvand fra Beauté Pacifique
Superfruit Micellar Water, Beauté Pacifique, 160 ml, 149 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Hvilke vitaminer skal der være i din hudpleje?

Læs mere om: