Øjencreme
Foto: PR
HUDPLEJE

Derfor skal du bruge øjencreme

Hvorfor bruge øjencreme? Det er et spørgsmål, som skønhedsekspert, Silke Grane, ofte får af kvinder rundt omkring. Her kan du læse hendes svar på, hvorfor det er en god idé at bruge en øjencreme.

Nogle bruger den helt religiøst, andre kun når de husker det, og så er der de, som slet ikke bruger det. INs skønhedsekspert har nogle gode tips til, hvordan du bruger din øjencreme, og hvorfor du overhovedet skal bruge den.

Lad mig slå det fast en gang for alle. En øjencreme kan ikke fjerne rynkerne, mørke rande eller poser under øjnene. Til gengæld kan den fugte, blødgøre og udglatte hudens overflade, så rynkerne mindskes, og du kan forebygge og sænke farten af ældningsprocessen. Al fugt er godt for din hud, men ofte glemmer man øjenområdet, selvom det er et af de mest udsatte steder på kroppen med sol, vind og de mange bevægelser, som vi laver med ansigtet hver dag. De fleste kosmetologer anbefaler generelt at starte med at bruge øjencreme fra omkring 25 års alderen, men det kan altid betale sig at pleje huden uanset alder.

Sådan funger det i huden

I huden findes der noget, som hedder kollagen og elastin, som tilsammen fungerer som hudens madras med fjedre i. Det vil sige, at det sørger for at bindevævet forbliver fast og spændstigt. Med alderen mindskes produktionen af både kollagen og elastin, og huden bliver blødere og med tiden slap. Det er helt normalt og følger naturligt med alderen, så det kan ikke stoppes. Men med god pleje, kost og søvn, kan du gøre en forskel.

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | Minimér små rynker og trætte øjne

Ja til øjencreme

Huden er tyndest omkring øjnene, og derfor er det er også det første sted, hvor smilerynker, tørhedslinjer og senere aldersbetingede rynker viser tydeligst. Ofte er en øjencreme lidt mere rig i konsistensen, da huden ved øjnene oftest er mest tør. Der er delte meninger om, hvorvidt indholdsstofferne i øjencreme og ansigtscreme er forskellige, men det vigtigste er, at du får fugtet og plejet øjenomgivelserne hver dag - brug gerne solbeskyttelse!

Med let hånd

Da øjencremen ofte er mere rig end ansigtscreme, behøver du ikke ret meget af gangen. For det første da området er småt, men også da concealer og foundation (eller hvad du nu bruger) vil sætte sig i cremen i stedet for at lægge sig pænt på huden. Så brug kun lidt ad gangen og dup forsigtigt under øjet og hele vejen rundt på siderne. Giv øjencremen et øjeblik til at trænge ind. Brug den som det første på ansigtet, altså før serum og ansigtscreme for at opnå den bedste effekt.

Tip! Vågner du med tunge øjenlåg, så prøv kun at bruge øjencreme om morgenen. Hvis cremen er for rig eller fed, kan det være med til, at du vågner med hævede øjenlåg næste morgen.

Der er massere af gode øjencremer på markedet, det handler blot om at finde den, der passer til dit behov.
I galleriet finder du 5 af redaktionens favoritter:

INs 5 favorit øjencremer

LÆS OGSÅ: HUDPLEJE | Ingredienser du bør undgå

Læs mere om: