HUDPLEJE

Derfor skal du eksfoliere din hud - sådan gør du

Ser din hud tør, mat og kedelig ud? Så skal du i gang med at eksfoliere den. Læs mere om, hvorfor du skal eksfoliere din hud, og hvordan du gør lige her.

Der er en masse fordele ved at få eksfolieret huden jævnligt - og dette er den perfekte sæson at starte på en ny vane, som giver en flottere hud i ansigt og på krop.

Har du en tør eller ujævn hud, er det ofte symptomer på døde hudceller, og derfor vil eksfoliering kun gøre gode ting for dig. 

Læs også: 8 supermasker der redder din vinterhud

Når du er ung, er den naturlige regenererende proces ret hurtigt og der skiller huden sig af med de døde hudceller i løbet af 21 - 28 dage. Men jo ældre vi bliver, jo mere “doven” og langsom bliver denne proces. Cellefornyelsen og udskillelsen bliver sløvere og som følge deraf mister huden sin naturlige fugt og glød. Derfor er det endnu mere vigtigt at få eksfolieret din hud med alderen, gerne en til to gange om ugen, alt efter din huds behov.

Der er forskellige typer og måder at gøre det på, alt efter hvad din hud kan tåle og hvor sensitiv den er. Herunder finder du svar på, hvor du bør eksfoliere, hvordan og med hvad.

Sådan eksfolierer du din hud 

Ansigtet

Ansigtet er mere sart end huden på kroppen, så vælg dit eksfolierende produkt med omhu og efter, hvad der passer til din hud. 
 
Sart hud
Undgå at bruge et eksfolierende produkt med korn i. Vælg i stedet en mere mild enzympeeling, som du lægger på som en maske og som nænsomt opløser de døde hudceller. Nogle af disse kan prikke en anelse, men de fleste enzympeelinger er meget skånsomme. Denne fra Medex er specielt til dig med sart eller sensitiv hud. 
 
Bio Soft Peeling, Medex, 50 ml, 340 kr. Kan købes online HER
 
Peeling med frugtsyre
Ansigtsmasker med frugtsyre er fantastiske, for der sker virkelig noget og resultatet taler nærmest for sig selv. Frugtsyren opløser også de døde hudceller og er meget aktiv, så det kan kræve lidt tilvænning for huden. Denne ansigtsmaske fra danske E-Cooking er INs skønhedsekspert, Silke Granes favorit. Huden kan blive rød og lidt varm når du bruger denne maske, men så snart den er faldet til ro, får du en glattere og finere hudoverflade med en sund glød.
Peel Mask3, E-Cooking, 50 ml, 269 kr. Kan købes online HER
 
Blide korn
Du skal passe lidt på med at bruge en skrubbecreme med korn, da det godt kan irritere huden mere end at gavne den. Gå efter en med små, fine korn som denne fra Razspa. Kornene er tilpas små og huden føles dejlig ren og frisk efter brug. 
Razspa Coffee Face Peel, 200 gr., 265 kr. Kan købes online HER
 
Tip! Har du ikke lige nået at købe en ansigtspeeling, så brug en fugtig bomuldsvaskeklud. Den kan også eksfoliere blidt og skånsomt.
 

Kroppen

Også kroppen skal have lidt hjælp med eksfolieringen, det mindsker nemlig tør hud og gør det nemmere at få din gode bodylotion til at trænge ned i huden. Resultatet er en flot, glansfuld hud. 
 
Den tørre måde
Tørbørstning er ikke nyt, men det gør det ikke mindre effektivt. Brug børsten i opadgående bevægelser for at få eksfolieret huden, samtidig med at du får sat gang i blodcirkulationen. Et skønt ritual, som giver en masse velvære oven i hatten. 
Natural Body Brush, Buff, Karmameju, 299kr. Kan købes online HER
 
Tre i én
Udover at fordele en stimulerende pebermynteagtig duft i hele badeværelset, som virkelig frisker sanserne op om morgenen, fungerer denne kropssæbe som en kropsvask og indeholder bittesmå korn, som er meget blidt eksfolierende. 
Shower Off, Origins, 200 ml, 195 kr. Kan købes online HER
 
Den lette 
Hvis du ikke ønsker at bruge et decideret produkt, så kan du købe dig et par skrubbehandsker. På den måde kan du kombinere kropsvask med en god gang eksfoliering. Disse skrubbehandsker fra So Eco tager godt fat, men irriterer ikke huden. Men vær alligevel forsigtigt på den tynde hud på brystkassen. 
Scrub Gloves, So Eco 45kr. Kan købes online HER

Læs også: ansigtsolie, hvad skal du bruge den til