Ole Henriksen og INs skønhedsredaktør, Silke Grane

HUDPLEJE

Få Ole Henriksens bedste skønhedstips

Skønhedsredaktør Silke Grane har mødt Danmarks skønhedsguru nr. 1. Få hans bedste råd her

Hele Danmarks darling, den kære Ole Henriksen, var for ganske kort tid siden i Danmark for at fortælle skønhedspressen om sine nye produkter, samt nogle af hans bedste tips, når det gælder en smuk og sund hud. INs skønhedsredaktør Silke Grane mødte ham på Stay Copenhagen.

Se på din hud

Som bekendt at der de fem vigtig ting, som søvn, vand, sund mad, motion og en god afrensing af huden hver eneste dag, som er de gode grundsten til en smuk hud. Men Ole Henriksen fortæller også, at det er en god idé at tjek din hud udenfor i dagslys. "Tag et spejl med udenfor i dagslyset (en gang om ugen) og se på din hud uden makeup. Huden afslører nemlig mange ting, som fugtmangel, træthed eller om den måske er stresset. Kig nøje på den, for den fortæller dig faktisk hvad den har brug for", forklarer Ole.

Mærk spændstigheden

Et andet tip, som Ole Henriksen giver, er at tage fat i huden med to fingre: "Brug pegefinger og tommeltotten og hiv blidt i den. På den måde kan du se, om den er spændstig eller om den trænger til at mere fugt eller en opstrammende creme."

Bind fugten

En tør hud ser nemt ældre ud end den egentlig er. "Sørg for at binde fugten i huden, det giver en mere spændstig og glansfuld hud med en sund glød. Her kan jeg anbefale Truth Serum Collagen Booster (30 ml, 485 kr), som har de fugtbindende egenskaber, der skal til og er samtidig spækket med gode antioxidanter , der får gløden frem.", fortsætter Ole.

Pas på med pudder

"Jo ældre du bliver, jo flere linjer får ansigtet og derfor skal du være meget forsigtig med at bruge pudder. Ofte får matterende produkter til at se ældre ud og jeg elsker, når huden har lidt glans og glød", afslutter Ole Henriksen med et stort smil.