HUDPLEJE

Fitness til ansigtet

Kom i form uden at svede. Så enkelt er budskabet, når det gælder om at give huden et løft og forme og opstramme konturerne - i ansigtet. Med kraftfulde ingredienser, den nyeste teknologi og massage har du opskriften på at motionere huden, så den får et løft. INs skønhedsredaktør Silke Grane tog en tur til London for at tale med ophavsmanden Dr. Tom Mammone, som er hjernen bag de nye, motionerende ansigtsprodukter

Det har taget et sted mellem otte og ti år at udvikle de to nyeste produkter fra Clinique. Det ene er et serum, som bruges to gange dagligt og en massage-maske, som bruges entil to gange om ugen, og som gerne skal masseres ind for at stimulere de underliggende muskler i ansigtet. Dr Tom Mammone forklarer, hvorfor netop disse produkter er et stort gennembrud inden for hudpleje:

- Huden i ansigtet er kun en til to millimeter tyk, så selve strukturen og fylden i huden kommer fra det underliggende væv, som er fedt, muskler og knogler. Med alderen synker huden sammen, og det kan ses tydeligst ved kæbeog halsområdet. Noget andet der sker, er, at musklerne i ansigtet, som på kroppen, mindskes og bliver mindre stærke med tiden. Dette bevirker, at fylden og fastheden i og under huden langsomt forsvinder. Og endnu mere dramatisk ser ud det, hvis du ser på knoglestrukturen som mindskes med alderen. Øjenhulen bliver større, da knoglerne også bliver mindre med alderen, kæben skrumper ind, som alt sammen understøtter, at huden stille og roligt synker sammen og begynder at blive slap.

Og hvorfor så ikke bare nøjes med at bruge produkterne uden massagen?

- Massagen alene vil også give dig et resultat, men forstærkes betydeligt sammen med produkterne. Vi ved, at en kropsmassage har en kraftfuld effekt, så det har den også i ansigtet. Der er andre kulturer som f.eks. Schweiz, Japan, Korea m.fl., som bruger massagen i deres skønhedsritualer, så det er allerede en velkendt del af hudplejen i andre lande. Vi ved allerede, at det at motionere er godt for os og vores krop. Men tænk også på ansigtet, det vi putter på ansigtet, det vi spiser og den måde vi kan holde ansigtet i form på. Begge produkter er designet til at give effekt på kæbelinje og på halsen ved at løfte og konturere/forme kinder og kæbe, samtidig med at den reducerer linjer og rynker, virker opstrammende og giver fornyet energi til huden. Massagen sørger også for øget blodcirkulation, som giver huden en bedre og mere klar glød.

Hvorfor anbefaler I det massagehoved (passer til Cliniques Sonic rensebørste)? Kan man ikke bare bruge hænderne?

- Jo, men så skal du vide, hvordan du skal massere eller lære det - med massagehovedet kan du ikke gøre noget forkert. 

Har produkterne den samme effekt på ung hud som på mere moden hud, der allerede har mistet elasticiteten?

- De vil nok have samme effekt, men lige som når man træner sin krop, så tager det lidt længere tid at komme frem til resultaterne på moden hud, end når man er ung.

Hvor hurtigt kan jeg se effekten og hvor længe holder den?

- Hvis du bruger produkterne som anvist, burde du kunne se en forskel efter otte ugers brug, og helt sikkert efter 12 uger. Effekten vil forsvinde gradvist, hvis du ikke opretholder plejerutinerne. Lidt ligesom at dyrke fitness.

Hvad er dine bedste tips til at holde rynkerne væk – bortset fra solbeskyttelse og rygning?

- Jeg ser holistisk på tingene. Din kost, livsstil og stress kan gøre en stor forskel. Stress er virkelig undervurderet, stresshormoner kan skade hudens struktur. Og i forhold til solen, så tænker du sikkert på UV-strålerne, men der er jo også de infrarøde stråler, som trænger meget dybt ned i huden og virkelig ælder den.

Hvad er det vigtigste produkt at have med i sin hudpleje?

- En fugtende dagcreme og solbeskyttelse. Solen ikke er god for huden, men dehydrering er heller ikke godt, biologisk set sker der nærmest det samme i huden ved at ældningsprocessen sættes i gang. Så skal du på et fly, sidder i aircondition på arbejde eller er ude i vinterkulden, så husk at bruge en god fugtcreme, som kan bevare fugten i huden.

Er det ok, at prøve forskellige produkter, eller skal man holde sig til de samme?

- Det er fint at prøve forskellige produkter, men det er en god idé at have nogle faste rutiner som at rense huden hver dag, at eksfoliere den og altid at fugte huden. Og vælg produkter, der passer til din hudtype.

Hvad er det største, der er sket indenfor hudpleje på det seneste?

- Vi har i en lang periode haft fokus på at beskytte huden og har stor viden indenfor dette, men de senere år har vi skiftet over til at reparerende og genopbyggende produkter.

Serien fås online HER

Læs mere om: