Glemmer du den her gode vane i badet?
Foto: AOP
HUDPLEJE

Glemmer du den her gode vane i badet?

Tiden i bruseren om morgenen kan nemt skyndes igennem, men hvis du bruger et par minutter mere om morgenen på denne gode vane – bare én eller to gange om ugen – vil du hurtigt kunne mærke markant forskel!

Gode vaner = gode resultater

Blød, strålende og ensartet hud? Ja tak! Det kan faktisk sagtens lad sig gøre, hvis blot du gør det for vane at bruge en god skrub i badet 1-2 gange om ugen.

Skrubs har til formål at fjerne døde hudceller, så huden har bedre vilkår for at forny sig, holde sig spændstig og være fri for urenheder og knopper på overfladen. Desuden vil de plejende ingredienser i din bodylotion have bedre mulighed for at trække ned i huden og gøre deres job ordentligt, når din hud er nyskrubbet.

LÆS OGSÅ: 3 tegn på, at du har sensitiv hud

Kropsskrubs kan være baseret på forskellige ingredienser, f.eks. salt, sukker, knust abrikos, jojoba-perler – eller de mere hårdføre, såsom plastik perler, krystal eller diamanter. Det anbefales dog, at du som hovedregel holder dig til de blide slibemidler. Dertil skal det siges, at saltskrubs er bedst til fedtet hud, mens sukkerskrubs er ideelle til normal og tør hud.

Når du skrubber din hud, holder du blodcirkulationen i hudens overflade i gang, hvilket også har en betydning for, at affaldsstoffer og ophobninger i kroppen kan udskilles. Start selv en god skrubberutine og mærk hurtigt forskellen!

Sådan skrubber du rigtigt

1. Brug altid en kropsskrub i badet på våd hud. Massér skrubben rundt på huden i små cirklende bevægelser.

2. Brug en god portion skrub på størrelse med en femkrone til overkroppen og ligeledes på underkroppen.

3. Der er forskel på ansigtsskrub og kropsskrub, så benyt aldrig din kropsskrub i ansigtet, hvor huden er finere, sartere og tyndere – det kræver en specifik ansigtsskrub.

4. Afslut altid med fugtpleje: olie, creme eller bodylotion.

Herunder i galleriet finder du 5 lækre skrubs, din hud vil elske:

5 lækre skrubs, din hud vil elske

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%