gun-britt
HUDPLEJE

Gun-Britt Zeller vil lancere cremer

Kendis-frisøren Gun-Britt kaster sig over et nyt område inden for skønhed, når hun meget snart lancerer sin egen hudplejeserie

Andrea Elisabeth Rudolph har en. Jim Lyngvild har en. Saseline Sørensen har en. Og meget snart har den 62-årige kendis-frisør Gun-Britt Zeller også en. Hun er nemlig i fuld gang med udviklingen af sin egen hudplejeserie.

"Som det næste skal jeg til at lancere cremer, så jeg har været i gang med at teste mine egne cremer i snart to år. Det er cremer i et prisleje, hvor alle kan være med, og som virker på voksne kvinder. Jeg synes, at det er en naturlig forlængelse af det, jeg laver i forvejen, så det har været oplagt for mig," sagde Gun-Britt Zeller, da hun var med som gæst ved lanceringen af hudbørsten Clarisonic i Danmark.

Se billederne af Gun-Britt Zeller og andre kendte kvinder klædt på til den røde løber ved årets ELLE Style Awards i galleriet.

Gun-Britt Zeller lader sig da heller ikke intimidere af, at en del af hendes kendis-kolleger allerede har kastet sig over at stå bag hudplejeprodukter, men hun kender dog stadig sine egne begrænsninger.

"Jeg ser det ikke som konkurrence, men at lave makeup ville jeg nok have det sværere med at kaste mig ud i, for det er et lidt andet game, synes jeg," siger Gun-Britt Zeller.

Gun-Britt passer på sin hud
Kendis-frisøren er da også en meget god rollemodel, når det gælder om at være sund og naturlig, for til trods for, at hun har rundet de 60 år, så ser hun stadig sund og strålende ud. En af hemmelighederne er, at hun sørger for at exfoliere sin hud dagligt.

"Jeg mener, at man skal skure huden lidt, og jeg gør det i forvejen med en børste, jeg har til huden. Jeg tager olie hver dag, og sørger for at fugte huden godt, men det er også vigtigt at løbe, dyrke motion, få sovet nok, og generelt at have et godt liv," siger Gun-Britt Zeller.

Læs sandheden om fire gængse myter om din hud.

Gun-Britt Zeller har i forvejen lagt navn til sine egne serie af hårplejeprodukter med GB by Gun-Britt og Simply by Gun-Britt.

Læs mere om: