HUDPLEJE

HUDPLEJE | Ingredienser der virker

Peptider, AHA-syrer og A-vitamin er ingredienser, som skal give os pletfri hud. Men hvordan virker de? Vi har kigget nærmere på nogle af de særlige ingredienser

HYALURONSYRE

Hyaluronsyre er et sukkerstof, som findes naturligt i kroppen, blandt andet i bindevæv og tårer. På grund af sin kemiske opbygning er hyaluronsyren i stand til at binde vand, og et gram syre binder hele seks liter vand. Ud over dette virker den beroligende og betændelsesdæmpende. Huden består af tre lag: overhud, læderhud og underhud. I læderhuden findes der naturligt ca. 0,2 procent hyaluronsyre, men mængden mindskes med årene ligesom hudens evne til at holde på fugten reduceres. Hyaluronsyre bruges medicinsk ved slitagegigt og ved en række øjensygdomme. Det er blevet en populær kosmetisk ingrediens i fillerbehandlinger på grund af sine fugtbindende egenskaber. Hyaluronsyre er i sig selv en relativ ustabil ingrediens, som kræver et effektivt transportsystem for at kunne trænge ned i huden. 

I kosmetiske produkter benyttes hyaluronsyrens saltform, sodium hyaluronat. Forudsat at hyaluronsyren trænger ind i læderhuden, vil den resultere i en ophobning af vand  og dermed give en udglattende effekt. Den naturlige hyaluronsyre påvirker også hudens  kollagenproduktion.

PEPTIDER

En peptide er et lille protein, som kan bestå af helt op til 50 aminosyrer. Sætter man flere petider sammen, vil der dannes et protein. Peptider er spændende ingredienser, men det videnskabelige belæg, for hvordan de egentlig virker, er imidlertig meget tyndt. De allerfleste forsøg med peptider baseres på laboratoriestudier (in vitro). Dette kan ikke overføres til virkning på levende hud. Peptidemolekyler vil som udgangspunkt have svært ved at trænge igennem en intakt hudbarriere og må som mange andre ingredienser trænge ind i huden gennem såkaldte transportsystemer. Peptider, som tilsættes hudplejeprodukter, kan have flere funktioner: De kan virke som signalstoffer – altså et slags kommunikationsstof, som aktiverer ulige cellesystemer til at gøre det, de er beregnet til.

Et peptide kan også få kollagen-producerende celler til at producere mere kollagen. Peptider kan ligeledes fungere som transportstoffer ved at transporterer metaller eller mineraler ned i huden, sådan at de kan virke optimalt og dermed have en botoxlignede effekt. Da peptider er små proteiner, kan de opfattes som noget ’uønsket’ af huden. Det er derfor ikke usandsynligt, at man kan udvikle en allergisk reaktion og kløe ved brug af produkter, som indeholder peptider.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN TESTER | Hårtørrer

A-VITAMIN

A-vitamin (retonoider) er en fællesbetegnelse for forskellige A-vitamin-typer, som benyttes i cremer. A-vitaminsyre er en af de mest effektive anti-ældnings-ingredienser på markedet. Det er videnskabeligt bevist, at syren kan reducere solskader og rynker. Desuden har den en god effekt på hud med akne og akne-ar på grund af dens talg-regulerende og kollagen-stimulerende effekt. A-vitaminsyre er imidlertid receptpligtig og må kun købes på apoteket eller på hudklinikker, som har en ansvarshavende læge.

A-vitaminsyren går da under navnene tretinoid og aberela. Få altid tjekket din hud hos en hudlæge eller en kosmetisk sygeplejerske, før du starter en behandling. Syren vil nemlig ætse sig gennem huden og kan derfor give plagsomme bivirkninger i form af rødme, afskalning og solfølsomhed.  Andre former for A-vitaminer er retinol og retinyl-estere, for eksempel retinyl palmitate, retinyl succinate og retinyl propionate. Der findes en række cremer på markedet med retinol og retinyl-estere, men ikke alle har et lige effektivt transportsystem, og kvaliteten på cremerne kan variere.

Retinol er en ustabil form for A-vitamin og virker kun de steder i huden, hvor den trænger ind og bliver omdannet til A-vitaminsyre. Hvorvidt dette kan lade sig gøre, afhænger af de andre ingredienser i cremen, og af hvilken teknologi, der er brugt, for at virkestoffet kan trænge ind i huden. Når du påfører en creme med ret inol, kan du opleve, at huden føles rød, irriteret og skallende. Retinol giver nemlig de samme bivirkninger som A-vitaminsyre. Retinyl-estere giver derimod ingen bivirkninger, men kræver en god indtrængningsevne, for at det kan genopbygge kollagenet i huden. 

KOLLAGEN

Kollagen er et strukturprotein, som danner hovedstøttesystemet til huden, og som holder den fast og spændstig. Cirka 70 % af huden består af kollagen. Kroppen producerer selv proteinerne, men efter 35-års alderen aftager produktionen, og huden bliver tyndere og mindre elastisk. Solen er en af huden værste fjender, som bogstavelig talt brænder A-vitaminet af.  Ultralyd-billeder af soleksponeret hud viser tydeligt tab af  kollagen i den ydre del af læderhuden.  Kollagen i cremer kan ikke erstatte kroppens eget, men kan fungere glimrende som fugtgiver. Problemet er, at  kollagen-molekylerne er så store, at det er vanskeligt at få dem til at trænge ind i huden. Cremerne kræver derfor et effektivt ’transportsystem.’

De fleste  kollagen-cremer på markedet er baseret på fiskekollagen, som er det  kollagen, der mest ligner vores eget. Mange oplever, at huden virker glattere efter at have påført sådan en creme. Dette skyldes en vandophobning i huden på grund af  kollagens vandbindende egenskaber.

AHA- og BHA-SYRER

Alpha Hydroxy-syrer (AHA) er de mest kendte frugtsyrer. Mest brugt er glukolsyrer og mælkesyrer. Cremer, som er baseret på frugtsyrer, har en eksfolierende effekt og kan være god til akne-hud, da de effektivt løsner op for døde hudceller og forhindrer tilstopning af talgkirtler. AHA-syrer har også god effekt på hyper-pigmentering. Pigmentforandringer ligger forholdsvist højt oppe i huden, og gennem peeling vil pigmentet trænge op og til sidst afstødes. En anden frugtsyre er salicylsyren (BHA), Beta Hydroxy-syrer, som ofte benyttes i andre medicinske produkter, bland andet til at fjerne hård hud.

LÆS OGSÅ: Skån dit hår med en helt særlig børste

C-VITAMIN

I cremer benyttes C-vitamin ofte sammen med E-vitamin (tokoferol), da begge er antioxidanter, som beskytter både produkterne og hudcellerne mod de frie radikaler – blandt andet fra forurening og sol. Du ved sikkert allerede, at C-vitaminer blandt andet findes naturligt i citrusfrugter. Der findes mange former for C-vitaminer som ingredienser i kosmetik. Effekten kan være forskellig, men alle former virker beskyttende på huden. Under forudsætning af at vitaminerne er stabile og transporteres ned i huden, kan de også have en vis  kollagen-opbyggende og hudblegende effekt. De mest stabile former for C-vitamin står opført på ingredienslisten som magnesium ascorbyl phosphate og ascorbyl palmitate.  

DYRISK INDHOLD

Slangegift er en kompleks blanding af  peptider, proteiner, toksiner og enzymer. I naturen påvirker giften enzymet cholinesterase, som er vigtig for overføring af impul-ser mellem nerverne. Når enzymet bliver forstyrret, angriber det cellerne i nerve- og cirkulationssystemet. Der findes flere produkter på markedet, som indeholder en syntetisk version af slangegift. Disse siges at have en botox-ligende effekt ved at blokere nerve-signalerne, som fortæller musklerne, at de skal røre på sig.

Snegleslim er rig på det naturlige mineral kalk. Dette er et nedbrydeligt materiale, som sneglen bruger til at reparere sneglehuset med. Snegleslim siges at kunne forbedre teksturen i huden og reducere ar. Forskerne har også fundet lovende bevis på, at slimet kan benyttes til behandling af benbrud, da det har kraftige lim-egenskaber og stivner hurtigt.

Fiskesperm er en kraftig antioxidant. Det fandt forskere på Tromsø Universitet ud af, da de i 1980’erne ledte efter noget, der kunne forsinke harskningsprocessen i fiskeolie. I dag findes der en kunstig variant, som er helt identisk med den naturlige, og som har 30 gange stærkere antioxidant-effekt end E-vitamin, når den smøres på huden.