HUDPLEJE

Margot Robbie: "Det her produkt, kan jeg ikke leve uden"

Skuespillerinden Margot Robbie har afsløret nøglen bag sin sunde og strålende ansigtsglød. Der er tale om ét altafgørende produkt, som Margot ikke kan leve uden - og det koster kun 300 kroner.

EN HUD, DER STRÅLER OM KAP

Du har sikkert set hende i film som I, Tonya, Focus og Suicide Squat, hvor den amerikanske skuespillerinde Margot Robbie spiller nogle roller, som alle har en meget sprudlende, farverig og selvsikker personlighed.

Om det afspejler Margots egen personlighed, vil vi lade være op til dem, som kender hende. Men vi kan med sikkerhed sige, at hun udstråler den samme sprudlende energi - og specielt ét produkt får hende til at se både livlig og frisk ud. 

ISOLATIONSHUD ER USUND HUD

Der er selvfølgelig tale om hendes sunde, fejlfrie hud. 

Til vores store held har Margot Robbie afsløret det hudplejeprodukt, som giver hende smuk glød - og så koster det ikke mere end 300 kroner. 

Det er normalt et produkt, som skuespillerinden sværger til, når hun skal ud at flyve. Desværre er flyveture ikke det, der står øverst på listen i 2020 - men vinteren er derimod lige om hjørnet, og med lange dage på hjemmekontoret og flere aftener under dynen, er dette produkt bestemt også gavnligt for dig.

LÆS OGSÅ: 5 myter om hudpleje, som ikke holder

Genanvendt luft er nemlig en af de helt store syndere, når det kommer til dehydreret og grå, kedelig hud. Når det bliver koldt udenfor, vil vi gerne have det varmt indendørs - derfor kommer vi til at leve mere indelukket. Vi glemmer at lufte ordentligt ud, og vi kommer måske heller ikke lige så meget udenfor, som når solen står højt på himlen - og det er ikke godt for vores hud. 

PRODUKTET, DER GIVER DIG GLØD

- Når jeg rejser med fly, tager jeg min makeup af med en vådserviet, og så bruger jeg Peter Thomas Roth Complexion Correction Pads. Jeg faldt faktisk over dem tilfældigt, men nu kan jeg ikke leve uden dem, fortæller Margot Robbie.

Produktet Margot ikke kan leve uden, er altså disse 'correction pads' fra Peter Thomas Roth, som koster lige over 300 kroner.

LÆS OGSÅ: 5 ingredienser i hudpleje, der rent faktisk virker

Vi forstår godt hendes begejstring. De smarte pads har to sider, med to forskellige funktioner. Det vil sige, at hver side har hver sine fordele - og tilsammen udgør det et produkt, med alt du behøver.

Glykolsyre-siden virker som en kemisk ekfoliering, der slipper af med de døde hudceller, som kan få din hud til at se kedelig og livløs ud. Salicylsyre-siden balancerer olien i huden, samtidig med at den hjælper på urenheder og rødmen. Tilsammen kan det mindske synlige rynker, lysne huden, rense din porer og give dig en glød, så du kan stråle om kap med Margot Robbies hud.