mig-og-min-skønhed-mette-pedersen
Foto: Petra Kleis og PR
HUDPLEJE

Mig og min skønhed – Mette Pedersen

IN har fået lov til at kigge på badeværelseshylden og i makeuppungen hos Mette Pedersen, hvis karriere kræver, at hun er velplejet. Hun nyder den luksus og det pusterum i en travl hverdag, det er at gøre noget godt for sig selv, sin hud og sin krop. Kom med indenfor hos Mette Pedersen og læs om hendes skønhed.

Mette Pedersens skønhed

Mette Pedersen er 56 år og indehaver af Kassandra sko i København. Hun går op i at være velplejet og har faste rutiner for skønhed og velvære. Kom indenfor og bliv klogere på, hvad karrierekvinden Mette Pedersen gør for sin skønhed.

Indtil jeg var 35 år, brugte jeg aldrig andet end Nivea Milk. Og den dag i dag er den fast inventar på mit badeværelse – nem, tryg og pålidelig.

Mit faste morgenritual er et varmt bad, som jeg afslutter med iskoldt vand – det giver et fantastisk kick! Jeg drikker også et stort glas kogende vand med en hel presset citron, som har en udrensende effekt på hele systemet.

LÆS OGSÅ: SKØNHED | Sådan giver du din hud liv og glød igen

Om aftenen renser jeg huden med en rensegelé fra det danske mærke Ecooking og så en god olie på huden bagefter. I det hele taget elsker jeg alle produkter fra det mærke, de er uden tilsætningsstoffer og giver en naturlig glød, en følelse af renhed og elasticitet. Jeg tror, at jeg alt i alt bruger cirka 30 minutter morgen og aften.

Når man arbejder med lækre og dyre luksusvarer, som jeg har i min butik, skal tingene hænge sammen. Jeg elsker at være velplejet – lige fra hår til negle og hud – og føler mig smukkest, når min hud og mit hår har en naturlig glød.

Jeg bruger mine hænder meget, og for at få et velplejet udseende får jeg ordnet mine negle med gellak. Hvis jeg skal forkæles lidt ekstra, får jeg en healingmassage, som gør godt for både krop og sjæl.

skønhed-mette-pedersen-citat

Jeg bruger forskellige olier til kroppen – de er en uundværlig del af min pleje og giver masser af fugt og bevarer elasticiteten i huden. En af mine favoritter er abrikosolien fra Urtegaarden, og jeg bruger også forskellige olier fra Weleda.

Den eneste makeup, jeg bruger, er en BB-cream. Jeg bryder mig ikke så meget om foundation, som giver mig følelsen af, at huden er spærret inde. En BB-cream dækker samtidig lidt, men giver et mere naturligt look.

Jeg sover gerne otte timer og bruger Kräuterblut for at få mere energi i dagligdagen samt C- og D-vitamin som kosttilskud.

skønhed-mette-pedersen-produkter
Foto: PR

Fra venstre: Lavendel-kropsolie, Weleda, 100 ml, 155 kr., Rensegelé, Ecooking, 200 ml, 189 kr., Body Milk, Nivea, 250 ml, 50 kr., Kräuterblut, 500 ml, 189 kr., Abrikosolie, Urtegaarden, 30 ml, 64 kr. og Nude Magique BB Cream, L’Oreál Paris, 30 ml, 90 kr.

LÆS OGSÅ: Sådan får du naturlige og smukke negle - helt uden neglelak

Læs mere om: