mig-og-min-skønhed-olesya-dovgan
Foto: Petra Kleist, Getty Images og PR
HUDPLEJE

Mig og min skønhed – Olesya Dovgan

IN har fået lov til at kigge på badeværelseshylden og i makeuppungen hos Olesya Dovgan, hvis karriere kræver, at hun er velplejet. Hun nyder den luksus og det pusterum i en travl hverdag, det er at gøre noget godt for sig selv, sin hud og sin krop. Kom med indenfor hos Olesya Dovgan og læs om hendes skønhed.

Olesya Dovgans skønhed

Olesya Dovgan er 32 år og Senior Manager i Simcorp A/S. Hun er en karriekvinder, som går op i sit udseende og sørger altid for at se godt ud både i professionelle og private sammenhænge. Hun har nogle helt faste rutiner for sin skønhed og velvære. Læs med og kom helt tæt på karriekvindens Olesya Dovgans skønhedsrutiner.

Mit udseende har altid betydet meget for mig. Jeg kan godt lide at se godt ud, og jeg går meget op i det. I forhold til mit job er udseende også afgørende. Jeg arbejder med kunder og møder mange mennesker i forskellige professionelle sammenhænge.
Allerede da jeg var 14-15 år, havde jeg nogle faste ritualer, hvad angår min hudpleje. Desværre boede jeg ikke i Danmark dengang, men i Usbekistan, hvor udvalget af makeup og kosmetikprodukter var ret begrænset. Så jeg måtte bruge det, jeg kunne finde og opfinde mine egne små trick og metoder.

skønhedstip- olesya-dovgan

Hvis min hud ser træt ud om morgenen, kan den reddes med en ‘kontrastvask’, hvor jeg skiftevis bruger en isterning af vand eller grøn te og varmt vand. Proceduren stimulerer blodcirkulation og virker opkvikkende på min hud. Efter sådan en omgang ser huden både friskere og sundere ud.

Mine rutiner er ikke særlig komplicerede: Jeg bruger øjencreme på de sarte områder under øjnene, et serum til hele ansigtet og til slut en fugtgivende ansigtscreme. Jeg sørger altid for at fjerne min makeup, inden jeg går i seng. Det er en fast regel, som jeg aldrig afviger fra, uanset hvor sent jeg kommer hjem, eller hvor træt jeg er.

Derudover er mit faste ritual at få manicure og pedicure, da det er ret vigtigt for mig, at mine hænder og negle altid ser flotte og velplejede ud.

LÆS OGSÅ: Mig og min skønhed – Mette Pedersen

På det seneste er jeg blevet ret forelsket i Chanels Hydra Beauty Micro Gel Yeux, som sørger for, at mine sarte øjenomgivelser får nok fugt i løbet af dagen og om natten. Om sommeren går jeg efter lette varianter som Biotherms Aquasource Gel Creme i kombination med et serum fra Biotherm, om vinteren erstatter jeg dem med lidt federe creme som Kiehl’s Ultra Facial Cream.

Min hud på kroppen har tendens til at blive tør især om vinteren, så jeg smører den ind i bodylotion hver aften efter at have været i bad. Min tilbagevendende favorit er Kiehl’s Creme de Corps.

Jeg bruger hverken foundation eller pudder, så min makeup består til daglig af mascara, øjenskygge og lidt rouge på kinderne. Når jeg bruger makeup, har jeg fokus på øjnene. Lige nu er mine makeupfavoritter Perversion-mascaraen fra Urban Decay og Mineralized Eye Shadow x4 fra Mac. Min evige duftfavorit er Chanels Coco Mademoiselle.

Jeg spiser almindelige multivitaminer og C-vitaminer dagligt – og fiskeolie om vinteren. Generelt går jeg op i balanceret kost, samt kost uden for meget fedt og sukkerstoffer, og jeg vælger oftest grøntsager og proteinrige madvarer. Jeg er ikke fanatisk med diæter og kostplaner, men prøver at undgå alkohol og rygning og dyrker regelmæssigt motion. Til gengæld vil jeg gerne forbedre min søvn. Jeg sover seks timer i gennemsnit på hverdage, hvilket efter min mening er for lidt.

skønhed-olesya-dovgan-produkter
Foto: PR

Fra venstre: Øjencreme Hydra Beauty Micro Gel Yeux fra Chanel, 15 ml, 450 kr., Skin Best Serum fra Biotherm, 30 ml, 375 kr., Aquasource Gel Cream fra Biotherm, 50 ml, 299 kr., Creme de Corps fra Kiehl’s, 226 gr, 285 kr., Coco Mademoiselle fra Chanel, 50 ml eau de parfum, 710 kr., Mineralized Eye Shadow x 4 fra Mac, 365 kr. og Mascara Perversion fra Urban Decay, 185 kr.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du bruge øjencreme

IN nyhedsbrev

Læs mere om: