Her er de mest bizarre skønhedstricks
HUDPLEJE

Mon de virker? En skønhedsekspert deler sine mest bizarre skønhedstricks

Er isvand eller sæd hemmeligheden bag en fantastisk glød? En skønhedsekspert deler nogle af de mærkeligste skønhedstricks.

Hudplejespecialisten Chelsee Lewis har klinik i London og mere end 20 års erfaring fra skønhedsindustrien. Hun tæller blandt andet Gwyneth Paltrow, Stella McCartney og Suki Waterhouse som kendte kunder. I et interview med Daily Mail deler hun 3 af de mere bizarre skønhedstricks, hun kender.

Sex giver glød

En omgang i lagnerne er et af Chelsee Lewis’ bedste råd til at booste blodcirkulationen i huden, som giver dig en øjeblikkelig glød.

Ud over at forbedre gløden, er sex også med til at sørge for en stabil hormonbalance, nedsætte stress og øge kollagenproduktionen, som gør huden mere spændstig.

Ifølge Chelsee Lewis kan man dog gå et skridt videre og lave en ansigtsmaske med sin partners sæd, hvis det kunne friste. Sæd skulle nemlig være fyldt med antioxidanter, der minimerer rynker og bekæmper uren hud. Så det tip er hermed givet videre.

LÆS OGSÅ: Her er de dårligste hudplejeråd

Isvand strammer op

Et af Chelsee Lewis’ yndlingstips er at starte dagen med at lave en balje med vand og isterninger. Skyl ansigtet i isvandet 15-20 gange, inden du begynder at lægge makeup.

Det iskolde vand vil få din hud til at synes strammere og få din makeup til at holde bedre.

Olie-mundskyld til at starte dagen på

Start din morgen med en teskefuld kokosolie inden morgenmad og tandbørstning. Gurgl det rundt i munden i 15-20 minutter, inden du spytter det ud. Du bliver øm i nederste del af ansigtet, fordi du træner musklerne. Hvis du er konsekvent med den nye morgenrutine, skulle du begynde at få strammere hud i ansigtet, fortæller Chelsee Lewis.

LÆS OGSÅ: Morgenvanerne, der får dig til at se 10 år ældre ud

Læs mere om: