HUDPLEJE

Sådan eksfolierer du din hud med kemisk peeling

Oplever du, at din hud har pigmentpletter, rødme eller manglende glød? Nogle af de hudproblematikker kan eksfoliering med syre gøre en positiv forskel for. Vi guider dig her til, hvordan du på bedste vis eksfolierer din hud med kemisk peeling.

Det kan lyde paradoksalt, men syre er ganske effektivt til at polere huden, hvor syren samtidig trigger din hud til at regenerere sig selv på skånsom vis.

Kemisk eller fysisk peeling?

Du kan eksfoliere din hud på to måder; fysisk eller kemisk.

Kemisk eksfoliering betyder, at produktet indeholder forskellige syrer. Det afhænger af din hudtype, hvilken eksfoliering, der virker for dig, men den kemiske af slagsen er et oplagt valg.

Hvis du har følsom hud, er den kemiske tilgang til eksfoliering et af de bedre valg, da huden ikke udsættes for slibekorn, salt eller lignende, der kan risikere at ridse og irritere huden.

Læs også: Derfor skal du eksfoliere din hud - sådan gør du

Måske har du allerede set dem storme frem - AHA, BHA og PHA? Disse er alle syrer med hver deres egenskaber. Fælles for dem alle gælder, at de også gør huden bedre til at optage de produkter, du kommer på huden efterfølgende.

Tippet er generelt at starte blidt ud, hvis du vil integrere det i din rutine. Vi guider dig derfor til, hvilken kemisk peeling du skal vælge.

Sådan eksfolierer du med kemisk peeling

AHA er typisk kendt som frugtsyre eller mælkesyre, der arbejder på overfladen og opgraderer huden ved at stimulere dannelsen af nye, friske celler. Derfor er denne syre særligt oplagt til pigmenteret og ru hud.

Hjemme på badeværelset anbefales det at gå til værks med produkter, der indeholder 5-10 procent AHA. Følg produktvejledningen og trap langsomt op, dette anbefales typisk for at tilvænne huden. Brug derfor kun AHA 1-2 gange om ugen.

Prøv RENs tonic med AHA, der er tilpas skånsom til daglig brug. Resultatet er en mere klar hud.

Daily AHA Tonic, REN, 279 kr. Kan købes online HER

Læs også: Ansigtsolie - hvad skal du bruge den til?

BHA eller salicsylsyre er til dig, der har tendens til fedtet eller uren hud. BHA kan i modsætning til AHA trænge ned i porerne, hvor AHA kun arbejder på overfladen. BHA-syren sætter således skub i opløsningen af talg og tilstoppede porer.

Denne syre er også ideel til behandling af keratosis pilaris (røde knopper på arme og ben). Første gang du introducerer salicsylsyre i din plejerutine kan huden reagere med rødme, hvilket er en naturlig fase. Derfor kan det give god mening, at starte med at bruge produktet om aftenen.

Prøv Ecookings serum med salicsylsyre, som forebygger udbrud og forstørrede porer.

Acne Serum, Ecooking, 349 kr. Kan købes online HER

Læs også: Kan man slippe af med sine pigmentforandringer?

PHA fungerer på samme måde som AHA, men i en endnu mere skånsom udgave, da molekylerne er større, og dermed ikke trænger ned i huden. PHA opgraderer huden ved at fjerne de døde hudceller og binder samtidigt fugt til huden.

PHA er et oplagt alternativ til dig med særligt følsom hud, som ikke tåler AHA eller BHA grundet f.eks. eksem. Da PHA er mildere, kan den med fordel anvendes oftere og forekommer ofte i produkter, der bliver siddende på huden.

Prøv Karmemejus fugtgivende gelmaske med PHA.

Deep Peeling PHA Mask 03, 399 kr. Kan købes online HER

Professionel behandling med AHA

Mange skønhedsklinikker tilbyder behandlinger med kemisk peeling, ofte i højere koncentrationer, som går mere effektivt til værks. Har du en halv time er Exuviances Balancing Peel-behandling et oplagt bud.

Her er der tale om en AHA-peeling med citronsyre og mandelsyre. En duo, der giver glød og forebygger alderstegn, da huden behandles i dybden. Mandelsyren har tilmed en fedtopløsende effekt. Har du fedtet hud, kan behandlingen derfor også hjælpe.

Værd at vide.. Undgå solen efter behandlingen og påfør hyppigt UV-beskyttelse i den efterfølgende tid.

Kilde: Byrdie.com