HUDPLEJE

Sådan får du glød og liv i din hud

Vi ønsker os sikkert alle en strålende hud med masser glød, men med en travl hverdag, hvor skønhedsrutiner, sund kost og søvn ikke altid står øverst på to-do listen, kan det føles som et umuligt ideal. Her er seks måder til at få den glød vi drømmer om …

Sund kost og søvn er bare nogle af de ting, der virkelig hjælper i jagten på et friskt og sundt udseende. Også den rette hudpleje, samt masser af motion er vigtigt. Alt det ved du sikkert allerede, men måske er det på tide med en reminder, og nogle nye tricks?

Læs også: Så mange danske kvinder er utilfredse med deres barm

Vi har samlet seks gode råd, hvor der udover ovenstående selvfølgeligheder også dukker et par quick-fixes op, blandt andet et, der omhandler en isterning…

  1. Husk at fjerne de døde hudceller. De skal skrubbes væk og det skal de altså helst et par gange om ugen!
  2. Afgift din krop. Hold dig fra alkohol, sukker og salt. Du vil hurtigt kunne se og mærke en forskel på din hud. Drik også en masse vand og meget gerne med en smule citron i, da det hjælper med at få skyllet alle giftstofferne ud af dit system. Husk at spis grøntsager og skift kaffen ud med grøn the.
  3. Brug kokosolie som en fugtmaske. Ved at smøre dit ansigt med kokosolie en gang eller to om ugen, får din hud både fugt og næring. Kokosolien genopbygger huden og kan faktisk udjævne farveforskelle i din hud. Lad olien sidde natten over.
  4. Snyd gløden frem med lysreflekterende cremer og makeup. Du ser straks friskere og din hud bliver levende og sund at se på.
  5. Få din skønhedssøvn!
    Din krop og dermed også din hud restituerer og styrkes når du sover. Så prøv så vidt det er muligt at få sovet igennem. Hver nat.
  6. Det lyder sikkert skørt, men det virker og er perfekt inden (eller under) en middag, eller en fest. Eller lige inden et foto. - Tag en isterning i munden og sug til. Kulden sætter blodomløbet i gang, hvilket giver din hud og særligt dine kinder et friskt udseende.

Sidst med ikke mindst, kan du i galleriet herunder se nogle af de vitaminer og madvarer, der er særligt gode for din hud og dens glød:

(Kilde: sheknows.com)