Sådan renser du tør hud
Foto: AOP
HUDPLEJE

Sådan renser du tør hud

Tør hud er noget vi alle kan få i perioder, men hvordan plejer man egentlig bedst tør hud? Læs med her…

Uanset hudtype er det vigtigt, at man renser sit ansigt to gange dagligt – morgen og aften, da en tynd film af snavs, støv, forurening, dødehudceller og makeup lægger sig på huden i løbet af dagen.  Vasker du kun ansigtet med vand, får du ikke opløst snavset og dine porer tilstoppes. Renser du derimod med renseprodukter, som ikke er velegnet til din hudtype, risikerer du at udtørre din hud yderligere. Har man tendens til tør hud, er det især vigtigt at bruge de rette produkter, så huden ikke udtørres og efterlades ekstra sart og udsat. Det kan derfor godt betale sig at bruge energi på at finde de rette renseprodukter.

LÆS OGSÅ: Sådan renser du fedtet hud

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

Undgå de her produkter, hvis du har tør hud

Har du tør hud, så hold dig væk fra rensegel og skum, da de virker affedtende på huden. Og brug for ikke renseprodukter, der indeholder alkohol og sæbe, som virker udtørrende på huden.

Hvilken rense type skal du vælge?

Har du tør hud, gør du klogt i at vælge et skånsomt renseprodukt som for eksempel en rensemælk, micellar water, creme, olie eller balm.
Rensemælken er optimal, da den er nem at bruge og passer til alle hudtyper. En balm er også værd at anbefale, men er lidt mere besværlig at have med at gøre, da den kræver en opvreden vaskeklud for at blive renset ordentligt af.

Skønhedsskribetens favorit: Lait Demaquillant Soyeux Peaux Seche, Beauté Pacifique, 200 ml, 189 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Olie og creme - hvad skal du bruge?

På med masken

Når du har tør hud, er det vigtigt at fodre din hud med så meget fugt som muligt. Det gælder i alle dine produkter. En vigtig kilde til ekstra fugt kan også være gennem en god fugtgivende maske, som du skal bruge 2-3 gange om ugen. Du kan vælge masker i form af sheet masks, natmasker eller helt almindelige masker. Det vigtigste er, at de er fugtgivende.

Skønhedsskribentens favorit: Moisture Surge Overnight Mask, Clinique, 100 ml, 330 kr. Kan købes online HER

Hvorfor får man tør hud?

  • Vind og vejrforhold
  • Dehydrering - drikker du nok vand?
  • Vi kan få mere tør hud med alderen – dette skyldes blandt andet, at huden bliver tyndere med alderen med nedsat elasticitet, vandindhold og fedtprocent.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du drikke nok vand

Hvad definerer tør hud?

Du er ikke i tvivl, hvis din hud er tør. Din hud har let til at reagere med svie, rødme og en stram fornemmelse.  Dine cremer absorberes, så snart du påfører dem, og din hud skriger efter fugt. Tørheden ses i det yderst hudlag, og din makeup er svær at få til at lægge jævnt og pænt på huden.

Tip: Husk fugt til huden både kommer inde og udefra. Derfor er det vigtigt at drikke nok vand.

Læs mere om: