Vil du have sund hud? Så undgå at bruge vådservietter

HUDPLEJE

Skønhedsproduktet der kan udtørre huden

Har du hang til vådservietter til hænderne eller renseservietter til ansigtet? Så skal du måske ændre dine vaner, for de praktiske servietter kan ende med at udtørre din hud

De er rigtigt smarte, fordi de er så nemme at håndtere, og så er de lige ved hånden, når du er på farten og har dem med i tasken. Men fidusen ved renseservietter er netop, at de kan bruges, når der ikke er en vandhane i nærheden, og det betyder, at du efterlader rester af produkter i dit ansigt eller på dine hænder, og det kan ende med at udtørre din hud, skriver kvindesitet kk.no.

Kjersti Johansen, der er videnskabelig leder hos Dermanor, forklarer til kk.no, hvorfor servietterne til at rense huden med kan være et fint supplement, men kun bør bruges engang imellem og i hvert fald ikke dagligt.

"Det er ikke altid tilrådeligt at have rester af renseprodukter liggende på huden over tid. Pointen med at rense er jo at efterlade huden ren og klar til efterfølgende produkter," siger Kjersti Johansen til kk.no.

Renseservietter indeholder også ofte alkohol, og det er yderligere med til at gøre huden tør, forklarer Kjersti Johansen. Har du i forvejen en fedtet hud, sætter du måske pris på den tørrende effekt, men når din hud begynder at kompensere for udtørringen ved at producere endnu mere fedt, risikerer du at få endnu flere urenheder.

Læs mere om: