HUDPLEJE

Ugens udvalgte skønhedsfund | Naturlige vitaminer til huden

Januar er måneden, hvor der er tid til selvforkælelse med gode scrubs, masker - og alt hvad der indebærer fornemmelsen af hjemmespa. Skønhedsekspert Silke Grane anbefaler ugens ansigtsmaske, som er spækket med naturlige ingredienser.

Naturlige vitaminer til huden

Er der ikke tid eller penge til den helt store tur hos kosmetologen, er en god ansigtsmaske det bedste alternativ til at holde huden sund med. Og gerne med en økologisk af slagsen!

LÆS OGSÅ: SKØNHED | Ingrediensen der giver dig en flottere hud

Der er findes mange naturlige hudplejemærker på markedet, og jeg har altid været særlig glad for det tyske hudplejemærke Annemarie Börlind. Tyskerne har en lang tradition for alternativ hudpleje med naturlige ingredienser, og det kan mærkes på kvaliteten af deres produkter.

Om vinteren kan din hud godt være lidt ramt af tørhed fra skiftevis at være ude i kulden og så ind i tør radiatorvarme. Dertil kommer at hudfarven er lidt mere grå og nemt kan se trist og træt ud, så hvad er bedre end en god ansigtsmaske, som kan pumpe liv i huden igen.

Denne ansigtsmaske er delt op i to rør inde i beholderen for at bevare friskheden i ingredienserne, og de blandes først sammen, når du pumper masken ud i hånden og fordeler den.

Masken giver et ordentligt vitaminboost fra superfrugterne goji, acai, mens havtorn stimulerer cellefornyelsen og genopliver din trætte hud. E-vitamin fra soja beskytter og forhindrer tidlig ældning af huden.

LÆS OGSÅ: Ugens udvalgte skønhedsfund | Quick fix-masken

Den cremede maske dufter dejlig frisk med en snert af citrus og man kan nærmest mærke, hvordan huden suger til sig af de gode ingredienser. Den skal side på huden i ca.10 til 15 minutter og resten kan skylles af med lunkent vand. Men jeg må sige, at der faktisk intet var tilbage af masken hos mig og min hud har været blød, glat og strålet igen. En rigtig god vintermaske med en her-og-nu effekt.

Vitamin Duo Mask, Annemarie Börlind, 40 ml, 275 kr.
Fås online HER