MAKEUP
3 makeupfejl der gør dig ældre
De fleste gør meget for at bevare et ungdommelig, velplejet udseende, så hvorfor ødelægge det alt arbejdet ved at bruge makeuppen forkert? Her er tre gode tips, så du undgår makeupfejl, der kan få dig til at se ældre ud, end du er.
Onsdag, 25. maj 2016 - 7:06 - af Silke Grane
Tre makeupfejl du bør undgå
Forkert farve foundation
Det vigtigste er at finde en foundation, der matcher din hudtone fuldstændig, så den faktisk ikke kan ses på huden. Bliver din foundation for lys, ser huden pludselig grå og udvasket ud, men bliver din foundation for mørk, kommer makeuppen til at se ujævn ud og du ser ældre ud. Hvis du er i tvivl om, hvordan du finder den rigtige foundation, så har IN lavet en stor guide, som du kan læse HER
For mørke læber
Mørke nuancer på læberne kræver mere fyldige læber for at fungere godt – ellers kommer du nemt til at se ældre ud. Vælg lysere nuancer på læberne, som får dem til at se større ud og i det hele taget giver ansigtet liv og glød. Til hverdag fungerer en naturlig brunrosa nuance bedst og er altid et sikkert valg, da den fremhæver læbernes egen farve.
Lip Color, Indian Rose, Tom Ford, 350 kr. Fås online HER
For mat hud
Glød er hele hemmeligheden bag en ungdommeligt, friskt udseende hud, så vær varsom med din pudder. I stedet for pudder kan du med fordel gå efter en fugtgivende foundation med en matterende effekt. Kan du ikke undvære pudder helt i din makeuprutine, så vælg en transparent, løs pudder, som giver et ikke fedtet udseende, men en fjerlet mathed uden at udtørre.
Loose Powder (Translucent), Sensai, 375 kr. Fås online HER
LÆS OGSÅ: SKØNHEDSTREND | Sund hud er den nye makeup