6 gode råd til flotte vipper
MAKEUP

6 gode råd til flotte vipper

Der er ikke noget mere feminint end lange, buede øjenvipper. Desværre er det ikke alle, der er udstyret med sunde og stærke vipper. Heldigvis er der en del, vi kan gøre for at få de vipper, vi ønsker os.

Hvis dine vipper mangler en hjælpende hånd, før de er lige så lange og mørke, som du ønsker, skal du blot se med her for 6 gode tråd til flotte vipper.

Råd 1: Buk vipperne

Vil du gerne have bukkede øjenvipper, kan du bruge en vippebukker. Men brug den aldrig, når du har mascara på, for det kan knække hårstråene.

Det kan slide meget på vipperne at bukke dem hver morgen, og derfor kan det anbefales at få lavet et permanent vippebuk hos en kosmetolog. Det koster cirka 650 kroner og holder i fire-seks uger. Foretrækker du selv at skabe de buede øjenvipper, bør du altid vælge en vippebukker med siliconepude, der er skånsom mod hårstråene.

M. Cosmetics Pro, 100 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: 5 ting, der ødelægger dine øjenvipper

Råd 2: Vippepleje med serum

Du har sikkert hørt om vippe-serum og måske især også om den populære M2. Og det er der en grund til. For vippeserum er enormt effektivt og en god måde at få både længere og kraftigere vipper på.

Allerede efter et par ugers brug vil du kunne se forskel på dine vipper, både i antal og længde.

Eyelash Activating Serum, M2 Beauté, 990 kr. Kan købes online HER

Råd 3: Vandfast mascara

Formlen i en vandfast mascara er ekstremt holdbar, men det kan give tørre vipper, hvis du bruger den hver dag.

Brug derfor kun vandfast mascara, når det er nødvendigt og brug gerne en olieholdig makeup-fjerner til at tage den af med. Olien nedbryder mascaraen mere skånsomt, så du undgår at slide unødigt på vipperne.

Pump ’N’ Volume Mascara Extreme Instant Volume, Waterproof, Diorshow, 265 kr. Kan købes online HER

Råd 4: Farven tæller

Et godt trick til at få flotte vipper er at få dem farvet af en professionel. Når de er helt nyfarvede, kan du helt droppe mascaraen. Det holder fire-seks uger og koster et par hundrede kroner.

Råd 5: Ren søvn

Du ved det jo godt: makeuppen skal af, inden du går i seng. Det er ikke kun din hud, der har godt af at blive renset, det har vipperne også. Særligt de yderste vipper er udsatte, for de rammer puden, når du ligger på siden.

Så af med mascaraen og husk, at vipperne også har godt af lidt fugt. Brug eventuelt resterne fra din creme på hænderne, og stryg fingrene over vipperne.

Sleepy, Birgitte Herskind, 299 kr. Kan købes online HER

Råd 6: Af med mascaraen

Det har stor betydning, hvordan du fjerner din mascara. Den bedste måde er ved at lægge en vatrondel med øjenmakeupfjerner på det lukkede øjenlåg i cirka 15 sekunder. Det blødgør mascaraen, så du kan få den af uden at skulle gnubbe løs på vipperne.

Take It Away, Gentle Eye and Lip LongWear Makeup Remover, Estée Lauder, 100 ml, 210 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: IN TESTER - Vippeserum

Læs mere om: