De bedste beauty tips, tricks og hacks til dig og din hverdag
Foto: AOP
MAKEUP

8 beauty-tricks, du ikke kender!

På redaktionen elsker vi at dele tips med hinanden og vi har derfor samlet 8 af vores yndlings beauty-tips og tricks til dig – og håber, at de også vil gøre nogle ting lettere i din hverdag.

Beauty hacks er små tips og tricks, der kan få dig til enten at sparre penge eller blot gøre din travle hverdag nemmere. Vil du lære at få din parfume til at holde hele dagen, neglelakken til at tørre hurtigt og redde en strømpe, der er løbet?

Her er 8 beauty-tips og tricks, der kan hacke din hverdag:

1. Få din parfume til at dufte hele dagen
Hvis du er en af dem, der føler, at din parfume forsvinder så snart du er ude af døren, så skal du måske spraye den på nogle nye områder. Hvis du sprayer bag dine ører, på dit håndled, på halsen, i albueleddet og i knæhasen – så dufter du skønt hele dagen lang, selv efter træning eller en lang nat i byen.

2. Få hvidere tænder
Det er de færreste, der har lyst eller råd til at få bleget tænder hos tandlægen. I stedet for at gå til en professionel, kan du gøre arbejdet helt ufarligt derhjemme. Bland bagepulver med en lille smule vand, så det bliver til en tyk pasta. Børst derefter din tænder med det og spyt ud. Skyl efter med vand og voila – smukke hvide tænder!

3. Fix dine strømpebukser, hvis de er løbet
Det værste er et lille hul i ens strømpebukser eller hvis man kan se, at de er ved at løbe. Du kan dog hurtigt rette op på problemet ved enten at spraye hårspray på hullet i dine strømpebukser eller male hullet med en gennemsigtet neglelak – så løber sømmen ikke længere.

LÆS OGSÅ: 9 hårtricks, du ikke kender

4. Få farven på dine negle til at poppe
Ved at påføre en hvid underlak eller hvid neglelak under din ønskede farve neglelak, får du en tydeligere og kraftigere farve på neglene.

5. Få din neglelak til at tørre hurtigt
Hvis du hader at vente på, at din neglelak tørrer, så put fingrene i koldt vand i få minutter – det halverer tørretiden.

6. Græsk yoghurt mod bumser
At vågne op med en kæmpe bums på kinden kan være et mareridt. Men hvis du vil komme den uvelkomne gæst til livs, skal du putte græsk yoghurt på. Mælkesyren vil hjælpe med at rense bumsen og probiotika har naturlige bakteriebekæmpende egenskaber.

7. Få babybløde fødder
Giv dine fødder en omgang vaseline eller fed creme og put sokker på, når du skal sove. Cremen og varmen vil virke som en spaoplevelse og du vil vågne op med babybløde fødder.

8. En nem fransk manicure
Hvis du vil have smukke franske negle, kan du bruge tape henover neglen til at male den perfekte hvide kant med din neglelak. Når lakken er tør fjerner du blot tapen. Smuk og professionel (af udseende) manicure til dig!

LÆS OGSÅ: SKØNHED | De bedste SOS-produkter til tørt hår