andrea-elisabeth-rudolph
MAKEUP

Andrea Elisabeth Rudolph - passion for skønhed

Andrea Elisabeth Rudolph står bag den økologiske skønhedsserie Rudolph Care. Læs om hendes passion for skønhed.

Andrea Elisabeth Rudolph - om brandet Rudolph Care

Det var en Greenpeace-test tilbage i 2006, der åbnede Andrea Elisabeth Rudolphs øjne for, hvad vi egentlig smører os ind i. Hendes krop blev testet for skadelige kemikalier, og resultatet var chokerende, for mange af de skadestoffer, der havde ophobet sig i hendes krop, stammede fra skønhedsprodukter. Og det skulle der laves om på. Så Andrea gik i gang med at lave det, der endnu ikke fandtes på det danske marked: Certificerede økologiske, naturlige og bæredygtige produkter, som kombinerer aktive ingredienser, høj kvalitet med luksus-feel, og som plejer huden optimalt. Resultatet var Rudolph Care, der så dagens lys i 2008.

"Jeg er passioneret og kompromisløs, og det afspejler sig i mine produkter. Jeg er passioneret omkring alt i Rudolph Care og går meget op i kvalitet frem for kvantitet. Det er en lille eksklusiv serie på (indtil videre) 10 produkter, hvor jeg har gennemtestet hvert produkt på egen krop, indtil de lever op til mine egne kræsne forventninger til, hvad et produkt skal kunne præstere af resultat, følelse og dufte. Kort sagt går jeg ikke på kompromis med mine produkter, da jeg både vil have økologi og luksus og aktive, plejende ingredienser uden skadelig kemi og med en skøn duft af naturlig parfume uden de 26 allergene parfumestoffer, som EU advarer imod."

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du skøn som Andrea Elisabeth Rudolph

Hvad er dine ambitioner med Rudolph Care?
Ambitionerne er store og ideerne ligeså. Men vi er også realistiske, for vi skal ikke vokse over evne, og vi skal ikke tabe det, vi sætter i gang. Vi skal ud i verden - vi er der allerede - men i et tempo, så vi hele tiden kan sikre kvaliteten af produktet såvel som den gode service. Rudolph Care-linjen er forholdsvis lille, så indtil videre er ambitionen at udvide den med nye skønne produkter, som kan leve op til resten af serien. Ideerne er der nok af, men dem holder vi for os selv lidt endnu.

Hvad kan dine produkter bidrage med i vores verden?
At kvinder kan forkæle sig selv med god samvittighed. Fordi produkterne er fri for ingredienser, som kan skade dem selv, deres fremtid og miljø. Mindre bullshit, mere ærlighed og gennemsigtighed.

Se Andreas egne skønhedsfavoritter i galleriet nedenfor:

Andrea Rudolphs favoritter

LÆS OGSÅ: Andrea Rudolph: Jeg køber legesygt tøj i H&M

IN nyhedsbrev