De kendtes Halloween beauty-looks
Foto: AOP
MAKEUP

De kendtes vildeste Halloween beauty-looks

De smukke, de sjove og de fuldstændig uigenkendelige... Halloween nærmer sig, og her ser vi tilbage på nogle af de flotteste og mest tidskrævende transformationer i Hollywood.

Den amerikanske efterårstradition Halloween har efterhånden fået godt fat i Danmark, og du er måske allerede blevet inviteret til en (u)hyggelig udklædningsfest. I Hollywood bliver Halloween altid fejret med et stort brag, og de kendte er ikke bange for at skeje ud med vilde udklædninger.

Imens vi venter på at finde ud af, hvilke kostumer der kommer i brug den 31. oktober, kigger vi tilbage på nogle af de bedste beauty-looks fra de foregående Halloween-fester. Her er der hverken lagt en dæmper på håret, makeuppen eller proteserne (!). Kan du genkende alle?

Se de kendtes bedste Halloween beauty-looks

A post shared by Adele (@adele) on

Adele
Sangerinden er normalt kendt for sin perfekte flydende eyeliner, men til Halloween sidste år, skiftede hun sit signaturlook ud med en "The Mask"-udklædning.

Perrie Edwards
Mon ikke der bliver mange havfruer at spotte til årets Halloween-fester? Perrie fra det britiske band Little Mix viste i hvert fald sidste år, at det er en af de smukkeste udklædninger. 

Jenna Dewan-Tatum
Skuespilleren, og Channing Tatums kone, gik i barndommen med et eventyrligt enhjørninge-look.

LÆS OGSÅ: MAC guider til stilfuld Halloween-makeup

Katy Perry
Sangerinden er næsten ikke til at kende i sin udklædning som USA tidligere førstedame og præsidentkandidat, Hilary Clinton.

Roberto Cavalli
Det er næsten lidt syret, når en kendt designer klæder sig ud som en anden kendt designer. Roberto Cavalli er her klædt ud som Karl Lagerfeld - naturligvis.

Kim Kardashian West
Reality-stjernen, som sjældent bliver set i noget andet end et skræddersyet outfit og perfekt lagt makeup, hopper gerne i grusomme udklædninger den 31. oktober. Her ses hun som skelet med fuld ansigtsmaling.

 

Heidi Klum
Den tyske supermodel og tv-vært er den ukronede dronning af Halloween, og det er næsten umuligt at vælge en favorit blandt hendes vilde kostumer, men hendes transformation til tegneseriefiguren Jessica Rabbit er bestemt værdig at fremhæve. Hvad mon hun finder på i år?

Se flere af Heidi Klums looks (og andre vilde kostumer!) i galleriet herunder:

10 Halloween-outfits

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

 

 

Læs mere om: