Dette forår skal dine læber være
Foto: AOP
MAKEUP

Denne farve læbestift skal du kende dette forår

Hvilken farve læbestift er på alles læber denne sæson? Helt sikkert de her 3…

Læber er i fokus denne sæson, og én ting er sikkert: Vi skal have farve på læberne. Men hvilke farver hitter allermest dette forår? IN’s skønhedsekspert Lene Huusmann, viser dig her tre farver, som du ikke går galt i byen med, hvis du vil være med på skønhedsmoden.

LÆS OGSÅ: Ekspertens tips til perfekte øjenbryn

Et touch af… kys

Farven er lidt svær at beskrive. Egentlig minder den mest om den friske naturlige farve, læberne får, hvis du har kysset meget. Varm og dyb. Der må gerne være lidt ekstra skær over dine læber, som gør dem endnu mere dristige og imødekommende. Og det er der i den her farve. Det gode ved denne trend er, at den står virkelig godt til næsten alle hudtoner.

Lip Stick, Tom Ford, 420 kr.

Kan købes online HER

Klassisk, men ikke kedelig

Hvis der er én farve, vi ikke kommer udenom igen denne sæson, så er det knaldrød – i modebilledet såvel som på læberne. Fyr op for de røde læber både til hverdag og fest. Bær din læbestift som en slags accessory til dit outfit. Når du nu skal vælge en flot rød læbestift, hvorfor så ikke vælge denne Red Door Red fra Elizabeth Arden x Reese Witherspoon, hvoraf 100% af overskuddet fra salget doneres til UN Women (FN’s organisation for ligestilling og styrkelse af kvinder).

Beautiful Color Power Red Limited Edition, Elizabeth Arden, 230 kr.

Kan købes online HER

80’erne har ringet…

Når vi taler en af sæsonens helt store trend farver på læberne, er vi nede i den pink ende af farveskalaen. Brug en god læbepen, så du nemmere kan holde din læbestift pænt på læberne, og giv den så ellers gas med denne farve, som for noget af os vækker nostalgiske minder.

Phyto Lip Shine, Sheer Fuchsia, Sisley, 264 kr.

Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Snyd dine læber større end makeup

Læs mere om: