Fint ser det ud i den nye Benefit Brow Bar, hvor du kan få ordnet dine bryn

MAKEUP

Få dine bryn ordnet i Illum

Sephora fejrer sin 1-års fødselsdag med at åbne den nye Benefit Brow Bar

I 2012 kom det hippe amerikanske mærke Benefit til Danmark i forbindelse med åbningen af Sephora i Illum. Forleden var INs skønhedsredaktør Silke Grane til Sephoras 1-års fødselsdag, hvor den flotte skønhedsafdeling blev relanceret med nye tiltag.

Her finder du også den smarte Benefit Brow Bar (den første af sin slags i Skandinavien), hvor du kan få styr på brynene. Det trænede personale starter med en konsultation om hvilke ønsker eller udfordringer du har med dine bryn. Du kan få farvet, vokset, plukket eller trimmet dine bryn, samtidig med at du får masser af vejledning og gode tips. Endvidere afsluttes hver brynbehandling med en let 5 minutters makeup, som er en del af prisen.

Det kræver ingen tidsbestilling at få en brynkonsultation, men du kan booke en tid online på www.sephora.dk, hvis du vil være sikker på, at der er tid til dig.

1. Brow Palette, fås i tre farvekombinationer, 240 kr. 2. Brow Pencil fås i tre farver, 160 kr.
Læs mere om: