MAKEUP

Få Friends-looket med det her nye makeup-merchandise

Nu er der gode nyheder til dig, der elsker 90'erne, makeup og den legendariske serie Friends. Nu kan du nemlig få fingrene i noget nyt makeup-merchandise, der giver dig Friends-looket til perfektion og helt sikkert vil snige sig ind på 1. pladsen, som noget du aldrig havde troet, at du ville få brug for.

Vi kan næsten ikke finde en mere ikonisk 90’er-figur end Rachel Green. Hun var ikke bare et sandt stilikon, der altid havde garderoben fyldt med tidens mest ’au courant’-tendenser, hun vidste også, hvordan håret skulle sættes og makeuppen sidde. Og hvem har ikke tit drømt om at gøre hende kunsten efter?

Få Friends-looket med ny makeup-serie

Den amerikanske beauty-koncern, Revolution Beauty, gør nu den drøm til virkelighed med deres nye makeup-kollektion, der i samarbejde med Friends skal sørge for at give os looket til perfektion med lækre øjenskygger og læbestifter. Så nu kan vi altså ikke bare nøjes med at kopiere stilen, vi kan også sminke os nøjagtigt som Rachel og de to andre kvindelige hovedpersoner fra 90'ernes bedste serie.

LÆS OGSÅ: 30 facts om 90'er-serien Friends, du ikke kendte

Hvert produkt er designet således, at det repræsenterer enten Phoebe Buffay, Rachel Green eller Monica Gellers personlighed, og det afspejler sig ligeledes i titlerne på produkterne, der selvfølgelig er navngivet med fx ’Smelly cat’, ’Geller cup’, ’On a break’ osv.. Det kan vel umuligt blive mere gennemført?

Revolution Beautys grundlægger Adam Minto har udtalt følgende til Allure: 

- Vi kiggede detaljeret på hver karakter – deres karaktertræk, manerer, makeup, personligheder – og begyndte derfra at udvikle på produkterne. Så hvert produkt tager udgangspunkt i de tre personligheder på en fordybende og gennemarbejdet måde

LÆS OGSÅ: Test af primer – her er den bedste

Han tilføjede:

- Vi er det eneste skønhedsmærke, der har fået lov til at bruge Friends-skrifttypen og logoet til vores eget Revolution-logo, men det handlede ikke om at klæbe et Friends-logo på et eksisterende Revolution-produkt; det handlede om at bevare originale nuancer, produkter, show-stop merch og at spille på detaljerne fra serien.

Sortimentet og samarbejdet skal altså markere nogle af de vigtigste og mest bemærkelsesværdige skønhedstrends fra 90’erne, og emballagen vil ligeledes bære præg af tiden med retrostyles og dræmpede brune farver.

LÆS OGSÅ: Verdens bedste venner – hvor er de nu?

Beauty-serien blev lanceret i USA den 14. september 2020 og er tilgængelig over hele verden fra d. 16. september 2020 HER.