øjenbryn-bryn-guide-tips-tricks
Foto: AOP
MAKEUP

Hvilket produkt skal du vælge til dine øjenbryn?

Øjenbryn rammer ansigtet ind, og der er kommet meget fokus på perfekt stylede bryn. Her kan du finde ud af, hvilket produkt der passer bedst til dine bryn.

Bliv klogere på øjenbryn her, hvor IN’s skønhedsekspert, Lene Huusmann, guider dig igennem de forskellige brynprodukter på markedet, og hvad de hver især er gode til.

Smukke bryn handler om farve, fylde og særligt form. Brynene er med til at ramme dit ansigt ind og åbne øjet op. Det er de færreste bryn, der er symmetriske, og her hjælper det at snyde en anelse i kampen om at få tæthed og farve til at spille sammen på begge bryn. Brug en god brow-styler eller børste til at redde hårene med og en brynfarve, som passer til dit temperament – udvalget er stort, og måske er det nødvendigt at prøve sig frem.

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | Sådan får du de perfekte øjenbryn

Få overblik over de forskellige produkter til øjenbryn her:

1 | Eyebrow-kit

Med den rette pensel er en brynpudder nem at påføre, og man risikerer ikke at komme til at farve brynene for mørkt op og efterlade streger på huden, som man godt kan komme til med en brynblyant. Derfor er et eyebrow-kit med brynpudder et godt valg, hvis du ikke har så mange brynhår. Det kræver dog en god vejledning i, hvilke farver du skal vælge – og husk kolde og matte farver er bedst til brynene.

Typisk indeholder et eyebrow-kit to nuancer, som gør det muligt for dig at blande den farve, der passer bedst til din egen brynfarve.

Øjenbryn-Eyebrow-kit
Foto: PR

Mineral eyeshadow, Miild Organic, 270 kr.
Købes online HER

2 | Brynblyant

Du kan også tegne dine bryn op med en klassisk brynblyant. Nogen synes, det er lettere at styre en brynblyant. Det vigtigste er, at man ikke tegner på huden, hvilket kræver lidt teknik – og at der er god fylde i brynene, så det er hårene alene man rammer. Start altid på midten af brynet, og fortsæt ud mod enden af brynet. Red dine bryn let opad med en lille bryn børste – vælg eventuelt en kohl med en lille børste i enden.

Øjenbryn-brynblyant
Foto: PR

Le Crayon Khol, Chanel, 180 kr.
Købes online HER

3 | Soft pen

Er man ude efter en hurtig løsning, så er jeg stor fan af de såkaldte bløde brynblyanter. Fordelene er mange: Blyanten skal ikke spidses, de er ofte ret holdbare, og så er de lette at blende ind i brynhårene. Gå efter en med en lille svamp i enden, som gør det muligt at blende farven ind, så farven ikke ses på huden.

Øjenbryn-soft-pen
Foto: PR

Big Chubby Brow Crayon, Monsieur Big Lancôme, 160 kr.
Købes online HER

4 | Brow-styler – med eller uden farve

Hvad end du bruger farve på brynene eller ej, så er det en god idé at style dine bryn ved at redde dem en smule opad med en brow-styler. Det får hårene til at sidde pænt dagen lang og se velplejede ud.

Øjenbryn-brow-styler
Foto: PR

Brow Fix; Tromborg, 190 kr.
Købes online HER

5 | Pluk dine bryn

Man kan ikke tale om pæne bryn uden at nævne en god pincet. Det er nemlig vigtigt, at man sørger for at plukke sine bryn – eller går til en professionel og får det gjort. Så er brynene markerede og formen på plads. Pluk altid bryn i direkte dagslys, og fjern de små hår, som vokser frem dagligt.

Øjenbryn-pincet
Foto: PR

Brow pincet, Tweezerman, 179 kr.
Købes online HER

LÆS OGSÅ: SKØNHEDSGUIDE | Sådan former du dine øjenbryn

IN nyhedsbrev