Læg den perfekte bryllupsmakeup - til brud og gæst
Foto: AOP
MAKEUP

Læg den smukkeste bryllupsmakeup – til bruden og gæsten

Ringer bryllupsklokkerne? Bryllupper er fester, der varer dagen lang og natten med, og det sætter krav til din bryllupsmakeup, om du er brud eller gæst. Få tips til at få makeuppen til at holde til hele festen her.

Skal du stå brud eller være gæst til et bryllup denne sæson, så har du sikkert allerede gjort dig tanker om, hvordan du får din makeup til at sidde gode fra den spæde start i kirken, indtil festen har udviklet sig til langt ud på natten. Læs med her, og bliv klogere på de små tips og tricks, som kan være afgørende for, at din makeup bliver siddende, hvor den skal.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Læg den perfekte bryllupsmakeup

Underlaget skal være i orden

Et rent, velplejet og fugtet ansigt er allerførste trin, inden du begynder at lægge din makeup. Brug derefter en primer, og lad den tørre et par minutter, inden du fortsætter. Brug en særlig primer til øjnene, hvis du har tendens til at svede over øjenlågene. Det er der mange af os, der gør, hvilket gør det svært at få øjenmakeuppen, herunder særligt øjenskyggen, til at holde i længere tid.

LÆS OGSÅ: Videoguide | Sådan bruger du primer

Foundation og mineralpudder

Det er nu blevet tid til at påføre foundation. Brug en god pensel, så du kommer godt rundt i alle afkroge af ansigtet. Dæk eventuelle urenheder og mørke rande med en concealer – her kan du med fordel vælge en vandfast. Fordel til sidst mineralpudder i ansigtet – husk den også på øjenlågene.

Smukke øjne

Vælg en øjenskygge i fast form, ikke cremet. En cremet øjenskygge vil nemlig have svært ved at holde i så mange timer. Vælg eventuelt en brun eyeliner i stedet for en sort, hvis du ønsker et knap så dramatisk look. Det er også en klar fordel at gå efter en vandfast mascara – det er jo en dag, hvor brud – og gæster! – kan blive rørt til tårer. Husk også dine bryn. Brynene er nemlig med til at ramme ansigtet smukt ind. Farv brynene let op med en brynpen, og red derefter brynene opad med en transparent bryn gel, som får dem til at holde formen.

LÆS OGSÅ: Find den perfekte foundation til din hud

Fremhæv dine træk

Blush og highlighter fremhæver dine kindben. Læg highlighter langs dine kindben, smil stort, og læg så din blush på den del af din kind, som bliver rund. Husk, at less is more - især med de rosa nuancer. Gå efter produkter i fast form, som påføres med pensel eller børste fremfor de cremede af slagsen.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du highlighter

Kysseklar

Inden du går i gang med at lægge makeup, er det en god idé at bruge en god lip scrub og at fugte læberne. Så kan du lade din læbebalsam trænge ind, imens du lægger din øvrige makeup. Hvis du vælger et look med en farvet læbestift, så start med at bruge en lip liner. Den får din læbestift til at holde sig pænt på læberne – og ikke udenfor! Der findes et hav af læbestifter på markedet, som holder bedre end andre.

LÆS OGSÅ: Sådan får du din læbestift til at holde hele natten

Et sidste tip!

Vær beredt, og pak de mest nødvendige produkter i din håndtaske.

  • Medbring en mineralpudder, så du er klar, hvis du begynder at skinne i ansigtet i løbet af dagen.
  • Du kindkysser sikkert så meget, at din blush vil forsvinde lidt i løbet af festen, så hvis du har den med i tasken, kan du lige give dig selv lidt glød.
  • Læbestift og lipgloss er altid et musthave i festclutchen.
  • En god face mist med SPF er perfekt til et udendørs bryllup. Ud over at beskytte din hud med solfaktor og nedkøle dig, så har en face mist også en form for fikseringeffekt, der holder på makeuppen.

Læs mere om: