MAKEUP

‘NO MAKEUP-MAKEUP' | Det neutrale look er in

IN guider dig til, hvordan du opnår det bare look med de rette plejeprodukter og usynlig makeup, der giver huden glød, farve og udstråling.

Dine læber skal ikke længere være mørke, og eyelineren kan gemmes væk. Det naturlige look er 2017s største makeup-trend. No makeup-makeup looket ses på både kendisser og på diverse catwalks. IN guider dig til, hvordan du kan gribe denne makeup trend. 

De kendte er ikke altid fulde af selvsikkerhed, når de står på den røde løber – foran fans, fotografer og journalister.
 
 
Det indrømmede sangerinden Alicia Keys i onlinemagasinet Lenny Letter, hvor hun skrev om sin angst for at gå uden for en dør uden makeup, for hvad nu hvis paparazzierne knipsede et billede af hende med bart ansigt? Sangerinden har siden taget en beslutning: Hun har droppet makeup – også på den røde løber. Så da hun mødte op til den seneste MTV Movie Awards-uddeling, var det uden makeup. Da hun sad på første række til Tom Fords modeshow under seneste New York Fashion Week, var det uden makeup. Og hendes look har skabt ringe i vandet i Hollywood.
 

LÆS OGSÅ: SKØNHED | Nye, danske brands med et 'grønt' fokus

For kort efter dukkede realitystjernen Kim Kardashian op til Balenciaga-showet – tilsyneladende uden makeup. Lidt af et chok-statement for en kvinde, der er kendt for sin tunge krigsmaling. Også på catwalken har det naturlige look været populært, og det bliver en af forårets helt store trends, når det gælder makeup. For de fleste kræver ‘no makeup’-looket en smule ... makeup. Og gode plejeprodukter til huden, så den har den rigtige glød.

I galleriet får du guiden til, hvordan du skaber det nøgne og neutrale look:

9 produkter til 'no makeup-looket'

LÆS OGSÅ: Ugens udvalgte skønhedsfund | Naturlige vitaminer til huden 

Læs mere om: