Sådan bruger du din blush korrekt
Foto: AOP
MAKEUP

Sådan bruger du din blush korrekt

Trænger du til lidt liv i kinderne? Her får du en guide til at lægge den perfekte blush, der giver glød og varme i de kolde og blege vintermåneder – og så får du rådgivning til at vælge den helt rigtige blush til lige netop dig.

Kinderødt, rouge, blush – kært barn har mange navne. Tilfælles for dem alle er, at de er med til at skabe et flot, naturligt touch og give liv til kinderne, når de har brug for lidt ekstra hjælp i de mørke vintermåneder.

Men hvilken blush – og hvilken type – skal du vælge? Og hvordan skal den lægges for at give den helt rette glød til ansigtet? Læs med her!

Den rette blush til dig

Når du skal vælge en blush, så start med at tage et kig på din hud. Er den tør, fedtet, har du mange fine linjer eller er du glat som en barne…? Det har nemlig alt sammen betydning for, hvilken type blush du skal gå efter. Der findes nemlig flere former for blush:

CREME BLUSH
Er du tør i huden og/eller har du mange fine linjer, så vil du få det bedste resultat med en creme blush. En creme blush er nemmere at få til at lægge sig fint og jævnt på huden, uden at sætte sig i linjerne, og så giver den desuden lidt shine til huden, der vil modvirke dens tørhed.

En creme blush skal duppes på og fordeles med fingrene. Med en creme blush kan man både skabe et meget naturligt, næsten ikke synligt look, og et mere markant og glødende look – det handler blot om, hvor meget produkt du bruger.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rette blush

PUDDER BLUSH
Er din hud kombineret eller fedtet, vil du få et bedre resultat med en pudder blush. Pudder blushen kan være lettere at arbejde med for nybegyndere, og den skal påføres med en mellemstor makeupbørste.

Når du skal påføre den, start da oppe øverst på kindbenet ved ørerne og stryg børsten ind mod næsen på kindbenet mod æblekinden. På den måde rammer du først kindbenet øverst oppe, altså der hvor der ville komme mest farve, hvis du havde været ude i solen eller i den friske vinterluft.

Psst… Hvis du hører til de heldige kvinder (eller mænd), der er i besiddelse af smuk, jævn hud, der mest af alt minder om en barne…, så vil du få et godt resultat med begge former for blush.

Hvor skal din blush lægge?

En blush skal lægges på æblekinderne og kindbenet – pas dog på med at gøre din blush for lang eller for rund. En blush skal se naturlig ud og give dit look et strejf af sundhed og friskhed. Så hold lidt igen med mængden af produkt og området, du putter det på.

Hvis du har mod på at gå skridtet videre, kan du prøve kræfter med contouring, som er en markering eller korrigering af din ansigtsform. Her skal du bruge highlighter, blush og bronzer uden glimmer. De tre typer produkter skal lægges som vist på billedet herunder. Du kan se en videoguide HER til, hvordan du bærer dig ad, og hvilke produkter, du skal bruge!

Hvilken farve blush skal du vælge?

Har du blå øjne, så vælg farver som koral og fersken, det får det blå i dine øjne til at stå endnu mere frem. Har du brune og grønne øjne, kan du bære de fleste farver, især i den kolde farveskala.

Herunder har vi samlet 5 rigtig gode blushes, som vil give dit ansigt en smuk glød i den ellers så blege vintertid.

Sandstone, pudder blush, 338, 159 kr.
Købes online HER


Youngblood, creme blush, Plum Satin, 245 kr.
Købes online HER


Glo-Minerals, creme blush, Guava, 275 kr.
Købes online HER


Lancôme, pudder blush, Blush Subtil, 335 kr.
Købes online HER


Benecos, pudder blush, Natural Compact Trio Blush, 59 kr.
Købes online HER

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Læs mere om: