Få smukke øjenvipper
MAKEUP

Sådan får du flotte vipper i sommervarmen

Sommeren kalder på ubesværede makeup-rutiner – og egentlig vil man jo gerne helt slippe for at have makeup på. Få de fineste vipper – på nemmeste vis – sådan her.

Vi vil gerne se lækre ud på sommerferien, men vi vil også gerne slippe de daglige makeuprutiner og slippe for at bruge særlig lang tid foran spejlet hver morgen. Her får du gode råd til, hvordan du får flotte vipper på ferien, uden at gøre alverden.

Gør du forarbejdet, kan du helt slippe for at bruge for lang tid på mascaraen eller helt droppe den på ferien. Gør op med dig selv, om du skal lade dine vipper farve, få påsat lashes eller om et semi-permanent vippebuk er vejen frem for dig.

LÆS OGSÅ: Læg en god makeup i sommervarmen - de her produkter skal du droppe

Farven tæller

Et godt trick til at få flotte vipper er helt klart at lade dine vipper farve hos din kosmetolog. Bor du i et område uden kosmetologer/skønhedsklinikker, så gå til din frisør og få dem farvet. Hovedsagen er, at dine vipper bliver lidt mørkere. Din mascara vil ligge pænere end på helt lyse vipper, og du kan i det hele taget forvente mere intense øjne –på den gode måde. Du kan sågar undlade at bruge mascara, når dine vipper er nyfarvede og det er jo oplagt, hvis du holder ferie nær strand og pool. Det holder i ca. 4-6 uger og koster typisk et par hundrede kroner.

Vippebuk

Hvis du ønsker at bukke dine vipper, så gør det aldrig noget nogensinde, mens du har mascara på - dine vipper risikerer at knække. I det hele taget kan det godt slide på vipperne, hvis du bukker løs på dem hver morgen. I stedet kan det anbefales at gå til en kosmetolog og få et permanent vippebuk. Det koster cirka 650 kroner og holder i 4-6 uger. Det skåner dine vipper, åbner øjet flot op, og det gør det lettere for dig, når du skal lægge makeup. 

Læs mere om permanent vippebuk hos BrowWow HER

Lette lashes

Vil du gerne slippe for at fedte rundt med mascaraen hver dag i ferien, men føler dig lidt nøgen uden de mørke vipper, din mascara plejer at give, så få påsat kunstige vipper. Det er blot super vigtigt at finde et ordentligt og professionelt sted at få dem lavet for at få det bedste resultat. Bor du i en storby, er der helt sikkert en lashbar, men ellers gå til en dygtig kosmetolog. Får du ikke vipperne sat på med den rette lim og den rette længde og tyngde på vipperne, så kan det skade dine egne vipper. Hvorimod hvis det gøres rigtigt, lider dine egne vipper meget lidt last – især hvis du samtidig bruger en god vippeserum. Med falske vipper er du fri for at bruge tid på makeuppen hver morgen, og det har den fordel, at du altid ser knaldgodt ud. Her i sommertiden er det især skønt med påsatte vipper, når man er på stranden, ved poolen eller i det hele taget opholder sig i varmen, hvor mascaraen som regel ellers hænger ned af kinderne.

Vippe pleje -  serum

Du har sikkert hørt om vippeserum, herunder især den populære fra M2. Men virker vippeserum? Det korte svar er ja. Det er faktisk enormt effektivt og en god måde at få både længere og kraftigere vipper på. Brug den sommeren over, så vil du kunne se forskel på dine vipper allerede et par uger senere.

Eyelash Activating Serum, M2 Beauté, 990 kr.

Kan købes online HER

Vandfast mascara

Kan du ikke undvære mascaraen i sommervarmen, så sørg for at vælge en, der er vandfast, så den bliver på vipperne. Formlen i en vandfast mascara er ekstremt holdbar, men gør desværre også at vipperne kan blive tørre, hvis du bruger den hver dag. Så brug kun vandfast mascara, når det er højst nødvendigt, og brug gerne en olieholdig makeupfjerner til at fjerne den med bagefter. Olien nedbryder mascaraen mere skånsomt, og du kan bedre undgå at slide for hårdt på vipperne.

Pump ’N’ Volume mascara Extreme Instant Volume, Waterproof, DIORSHOW, 265 kr.

Kan købes online HER

Når du fjerner mascara

Måden du fjerner din mascara på, har faktisk noget at sige. Den bedste måde er ved at lægge en vatrondel med øjenmakeupfjerner på det lukkede øjenlåg i cirka 15 sekunder, før du gør andet. Det hjælper med at blødgøre mascaraen, så du kan få den af på en blid og rolig måde uden at gnubbe løs!

Take It Away, Gentle Eye and Lip LongWear Makeup Remover, Estée Lauder, 100 ml, 215 kr.

Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Få smukke sommerfødder med pedicure

Læs mere om: