MAKEUP

Sådan opnår du et 'no-makeup'-makeuplook til dine onlinemøder

Drømmer du om at opgradere dit look til onlinemøder? IN har fundet løsningen på, hvordan du hurtigt kan skabe et fint og naturligt makeuplook ved brug af ét enkelt produkt.

Vi har efterhånden vænnet os til den behagelige hjemmeuniform, som er kendetegnet ved en pæn overdel og et par afslapningsbukser, når vi skal holde møder og arbejde hjemmefra over virtuelle platforme som Zoom, Teams og Skype.

For selvom vi befinder os i en tid, hvor vi skal arbejde hjemmefra, vil man stadig gerne syne anstændig, skønt det er over et webcam.

Hvis du drømmer om at opgradere dit look til onlinemøder, uden at bruge flere timer foran spejlet, har IN fundet løsningen på, hvordan du kan opnå et naturligt look, der samtidigt sikrer dig, at du er med på moden.

En af 2020’s største tendenser har uden tvivl været, at vi skal gå efter ’less is more’-looket, hvad angår makeup – for hvem drømmer ikke om at have et naturligt og velplejet ansigt?

Makeup-artisterne har kastet deres kærlighed over et helt bestemt trick 

For at opnå et ’no makeup’- makeuplook til dine online-møder, skal du bruge en eyeliner.
Flere makeup-artister har kastet deres kærlighed over et helt bestemt eyeliner-trick, der i sin enkelthed går ud på at fremhæve øjenpartiet, så det synes større og mere naturligt, end hvad det gør efter en tur med mascaraen.

LÆS OGSÅ: 6 GODE RÅD TIL FLOTTE VIPPER

Sådan får du et 'no makeup'-makeuplook 

Looket fås ved, at du påfører eyelineren langs den øverste vippekant - gerne så tæt på den våde kant som muligt. Ved at eyelineren lægges langs rødderne, udfylder den de tomme pladser og hjælper med at få dine vipper til at se fyldigere ud.

Du kan anvende forskellige farver af eyelinere til ’no makeup ’-makeuptricket. Men hvis du ønsker et helt naturligt og klassisk look, anbefales det at finde én, som passer til din hud og hårfarve. Hvis du derimod drømmer om at spice det naturlige look lidt op, kan du bruge en sort eyeliner, da det vil give et mere markant og spændende look.

Læs mere om: