Makeup
Foto: AOP
MAKEUP

SKØNHED | Er du et vanedyr med din makeup?

Det kan være en gammel vane eller som at tage sit ansigt på hver morgen, når du lægger makeup. Men selvom du har dit signaturlook, så kan det være rart med små fornyelser

Sminker du dig på samme måde hver dag? Det gør de fleste kvinder. For ofte er det travlhed eller blot vanen og trygheden, der gør, at vi bruger de samme produkter og har det samme look. 

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | Den perfekte makeup til fest

Her er 5 gode ideer til at opgradere dit makeup-look.

1. Lad øjnene stråle

Hvis du ønsker lidt mere lys og fokus på øjnene, så kan du nemt gøre det ved at bruge en smule highlighter. Læg den i øjekrogen med en lille pensel, gå efter gyldne eller cremefarvede nuancer for et mere naturligt resultat.

Clarins Ombre Waterproof 01 Golden Peach 7ml, 164 kr.
Fås online HER 

2. Farve på læberne

Vi ved det godt, nude og rosa toner er superflotte og går til alt – men hvis du gerne vil forandre dit look med bare ét product, er det farven på din læbestift du skal gå efter. Prøv mere bær- eller bordeaux farvede læber, som faktisk klæder de allerfleste. Sæt lidt mascara til på vipperne, og du er done!

Color Riche Lipstick, Berry, Loréal Paris, 100 kr.
Fås online HER

3. Husk nu brynene

Det betyder så meget og kan gøres så hurtigt, nemlig at markere brynene med en smule farve. Det giver en flot ramme til øjnene, mere karakter til ansigtet, og du behøver faktisk mindre makeup, når brynene er markerede. En lille bryngele med farve er det nemmeste redskab at bruge, da du får både farve, fylde og kan holde brynene på plads i ét produkt.

Brow Set, Girl Boy, Mac, 140 kr.
Fås online HER

4. Eyeliner på en ny måde

De fleste går efter brun eller sort, når det gælder eyeliner. Men hvad med at prøve en med farve? Det behøver ikke at ligne et eksperiment fra 80’erne, hvis du blot sørger for at vælge de mere dæmpede nuancer som mørkeblå, mørkegrøn eller endda en mørk lilla, så kommer eyeliner til at virke som en sofistikeret, moderne detalje i din makeup. Et godt tip er at starte med de bløde eyeliner blyanter fremfor de flydende, da de flydende er noget mere markante – og ikke så nemme for nybegyndere.

Stylo Yeux Waterproof, Marine, Chanel, 210 kr.
Fås online HER

5. Matte eller glansfyldte læber

Hvis du er vant til at bruge en lipgloss, som giver masser af glans, så kan det allerede være en stor forandring at bruge en mat farve på læberne – og omvendt. En tekstur kan være lige så effektfuld som en farve.

Velvet Touch Lipstick Matt, Matt Rose, Gosh, 100 kr.
Fås online HER

LÆS OGSÅ: Godt nyt(h)år | 25 nye frisurer til 2017 

Læs mere om: