lipliner
Foto: Mondadori
MAKEUP

Skønhedsredaktørens favorit | Lipliner der holder

Det svenske makeupmærke Isadora har netop lanceret nogle nye produkter til læberne. INs skønhedsredaktør Silke Grane har testet en vandfast lipliner, som endda er blevet en af hendes nye favoritter.

For mig hører lipliner nok til en af 90’ernes største makeuptendenser, hvor stregen tydeligt kunne ses som en mørkere kant langs læberne. Sådan er det heldigvis ikke mere, for nu skal den helst ikke ses – til trods for, at den stadigvæk har en funktion.

Det seneste års tid har jeg skiftet alle mine blanke lipglosser ud med læbestift, ikke fordi jeg ikke bruger dem ind i mellem, men fordi de matte læber længe har været en stor makeuptendens - og et look, som jeg virkelig elsker og som giver et mere moderne udtryk end meget skinnende læber. Men det er selvfølgelig en smagssag, hvad man føler sig bedst tilpas med.

LÆS OGSÅ: SKØNHED | 5 lipstick hacks der vil gøre din hverdag nemmere

En anden grund til at bruge læbestift er også, at farven ofte holder bedre end en lipgloss. Med læbestiften er liplineren også kommet tilbage igen og lige præcis den bruger jeg til to ting, nemlig at få læbestiften til at holde bedre og holde den på plads.

Denne nye vandfaste lipliner er blød og cremet i konsistensen, hvilket gør den nem at lægge på hele læben, som er mit trick for at få læbestiften til at holde længere. På den måde undgår du også den markante 90’er streg langs læbekanten.

Jeg har testet den fra morgenstunden med både indtagning af kaffe, vand og frokost, og den klarer alle strabadser virkelig fint. Først hen ad eftermiddagen skal jeg friske den op igen og så sidder den der faktisk lige til jeg renser min makeup af om aftenen. Så den skal helt klart med til den næste store fest.

Sculpting Lipliner Waterproof, farve Praline, Isadora, 79 kr. Købes online HER

Foto: PR

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktøren anbefaler | 5 gode foundations