MAKEUP

Skønhedsredaktørens favorit | Øjenskyggen der får øjnene til at stråle

Mangler du lige det sidste touch på en smuk øjenmakeup, så læs her hvilket tip skønhedsredaktør Silke Grane fik af Marianne Tromborg – og det virker!

Øjenskyggen der får dine øjne til at stråle

Det er ikke så tit, at jeg egentlig bruger øjenskygge til hverdag. Men efter jeg har fået dette tip af Marianne Tromborg, som vitterligt tager 5 sekunder, har jeg virkelig fået lyst til at lege lidt mere med skyggerne.

LÆS OGSÅ: Øjenskyggen der også kan bruges som highlighter

Et af mine absolutte yndlings makeuptips fik jeg af selveste Marianne Tromborg, som gav mig disse to øjenskygger. Konsistensen er (for nu at bruge Mariannes egne ord) nærmest magisk, for den er blød, let og cremet, hvilket gør den nem at lægge på. Jeg bruger enten fingrene, eller når det skal være helt perfekt en pensel med faste, samlede hår. De to farver fungerer rigtig godt sammen, men også hver for sig. Den mørke er sådan en støvet, blød lilla nuance, som virkelig kan få mine blå øjne til at poppe. Men tippet, som Marianne gav mig, gør hele forskellen.

LÆS OGSÅ: SKØNHED | Den bedste pleje til din vinterhud

Prøv at lægge den mørke på hele øjenlåget først, og så dup den sølvfarvede kun på midten af låget. Det både åbner øjnene, og giver dem et smuk lys, som får øjnene til at stråle. Jeg bruger selv dette tip hele tiden, og så kan den bruges sammen med andre farver, så længe den lyse nuance ligger på midten af øjenlåget. Prøv selv!

Creamy Eye Shadow #3 og # 5, Tromborg, 180 kr. per styk.
Fås online HER