MAKEUP

Tre læbestifter du MÅ prøve

INs skønhedsredaktør Silke Grane guider dig her til tre skønne læbestifter, der giver dig bløde og forførende læber i sæsonens smukkeste nuancer

Jeg er nærmest gået over til kun at bruge læbestift, fremfor lipgloss. Det, at slippe for håret, der sætter sig fast i lipglossen, når det blæser udenfor og at farven på læberne holder meget længere, er blot to af årsagerne. Jeg bruger både matte og mere cremede konsistenser, alt efter humør.

LÆS OGSÅ: INTENSAE | Miljøvenlig neglelak

1. Tom Ford Lip Color. Skal læbestiften være mere cremet, men godt farevmættet, så er Tom Fords læbestifter helt fantastiske og holder længe på læberne. Farven Wild Ginger er min nye favorit.

2. GOSH Velvet Touch Lipstick. Af matte læbestifter må jeg varmt anbefale Gosh Copenhagens nye Velvet Touch læbestifter, som bevarer en cremet følelse på læberne, selvom den er mat.

3. ILIA Perfect Day. Når det gælder røde læber, foretrækker jeg en mere mat farve og der er læbestiften i Koral Rød fra ILIA forfriskende og smuk i det mørke efterår.