makeupbørste-clinique-buff-brush
Foto: PR
MAKEUP

Ugens udvalgte skønhedsfund | Makeupbørsten der kan give en fejlfri hud

En foundation kan gøre meget for din hud. Og med den rette makeupbørste kan du komme meget tæt på en perfekt hud. INs skønhedsekspert, Silke Grane, guider dig til, hvordan du kan lægge den mest naturlige foundation med ugens udvalgte skønhedsfund.

Den bedste makeupbørste til din foundation

INs skønhedsekspert, Silke Grane, har udvalgt denne uges skønhedsprodukt, der kan hjælpe dig med at fuldende dit look med den smukkeste hud.

Når jeg lægger makeup, er det vigtigste for mig, at min hud ser flot og ensartet ud. En flot øjenmakeup ikke komme til sin ret, hvis huden ser rødmosset og ujævn ud. Dermed ikke sagt, at jeg bare lægger et tykt lag foundation, som dækker alt. Nej, det skal se naturligt ud, men selvfølgelig også dække ujævnheder eller rødme i huden. Til dagligt bruger jeg fingrene til at fordele min foundation, da varmen fra fingrene giver det mest naturlige resultat. Men hvis jeg skal noget særligt eller hvis min hud kræver lidt ekstra arbejde, bruger jeg en foundation pensel.

Buff Brush penselen fra Clinique har penselhår, som er helt fine og tynde i spidsen. Hvilket gør, at den kan arbejde en foudation helt ned i de små kroge og ned i porerne, så den får huden til at fremstå (nærmest) perfekt.

LÆS OGSÅ: SKØNHED | INs store makeupbørste-guide

Når jeg skal lægge min foundation, tager jeg en lille klat på håndryggen, og samler foundationen op derfra med Buff Brush penselen. Jeg laver cirklende bevægelser på hånden og på ansigtet, hvilket sikrer mig, at min foundation bliver arbejdet godt ind i huden. Til sidst dupper jeg selve pensel med lette tryk henover kinder og næseryg (eller der, hvor der er brug for lidt ekstra). De små tryk fikserer foundationen lidt mere og giver lidt ekstra dækning. Resultatet er noget, der minder om en airbrush - superflot med glød og en smuk ensartethed. Penslens hår er meget bløde og irriterer på ingen måde huden, og penslen kan vaskes med en smule shampoo og lunkent vand.

makeup-børste-buff-brush-clinique
Foto: PR

Makeup børste, Buff Brush, fra Clinique, 253 kr.
Købes online HER

LÆS OGSÅ: SKØNHED | Ingrediensen der giver dig en flottere hud