Bananpudder, sådan gør du
Foto: Getty Images og PR
MAKEUP

VIDEOGUIDE | Fjern mørke rander og rødmen med bananpudder

Bananpudder kan ikke spises, men kan til gengæld give et live Instagram-filter til din hud, som udglatter fine linjer, fjerner mørke rander og mindsker rødmen. Læs guiden og se i videoen, hvordan du bruger bananpudderet og ikke mindst, hvilken effekt det har!

Kim Kardashian og hendes personlige makeup-artist, Mario Dedivanovic, startede trenden med contouring. Det er en teknik, hvor man fremhæver kindben og øvrige ansigtstræk med en mørk og en lys pudder.

For at skabe en perfekt contouring, skulle der også bruges rigelige mængder af bananpudder, til at ’highlighte’ og fjerne rødlige nuancer i ansigtet. Navnet på pudderet stammer fra dets farve, som har en gullig nuance, men som egentlig hører til i samme kategori som transparent pudder.

Hvad er bananpudder?

Bananpudder er en erstatning til dit transparente pudder, men i stedet for at efterlade din hud mat, giver denne pudder din hud et løft og en glød. Du bruger bananpudderet som en ’Setting Powder’, men i modsætning til hvid, transparent pudder, er denne gultonet og passer til alle hudtyper og farver. Den gule tone går ind og farvekorrigerer og neutraliserer dine mørke rande under øjnene, samt rødmen i din hud.

LÆS OGSÅ: SKØNHEDSTREND | Bananpudder, der fjerner mørke rande og rødmen

Læs her, hvordan du bruger bananpudder og se videoguiden nederst i artiklen:

Sådan bruger du bananpudder

Med lette, fine strøg, anvender du en løshåret, stor makeupbørste til at påføre pudderet med. Bananpudder er godt til at ’sætte’ din makeup, efter du har påført enten din foundation, BB-creme eller concealer.

Bananpudder hjælper til med, at din makeup ikke ’smelter af’ i løbet af dagen. Du kan påføre pudderet under dine øjne for at undgå, at din concealer ’klatter’ eller laver streger, og samtidig vil det få dine øjne til at lyse op og dine rynker og fine linjer vil syne mindsket.

Den gullige nuance i pudderet vil fjerne dine sorte rander og få alle tegn på træthed til at forsvinde. Hvis du lider af rosacea eller svær rødmen på det nederste af dine kinder, er denne pudder perfekt til at fjerne rødmen.

Brug samtidig pudderet i din pande, på din næseryg og på det øverste af dine kindben, for at skabe et løft og en glød. Forskellen på almindelig transparent pudder og bananpudder er, at du med bananpudderet får en form for glød og highlight i ansigtet. Dette får din hud til at se sund og frisk ud – i stedet for mat og flad.

Tip: Dup en god mængde pudder på dit ansigt og lad det sidde i 10 min. Derefter børster du det overskydende pudder af ansigtet, og din hud vil nu have et smukt highlightet look, som samtidig giver dit ansigt et naturligt løft. 


Bananpudder, Instagram Compact Deluxe Banana Powder, Rodial, 595 kr. Købes online HER


Setting Powder, Light Reflecting Loose Setting Powder, NARS hos Sephora, 295 kr. Købes online HER

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | Sådan undgår du olieret hud

Læs mere om: