øjenbryn-guide-videoguide-stepbystep
MAKEUP

VIDEOGUIDE | Sådan får du de perfekte øjenbryn

Dine øjenbryns look kan ændre dit ansigts udtryk markant og derfor er den tid, du bruger på dem, givet godt ud. INs skønhedsskribent, Mia Due, viser dig her, hvordan du kan forme og markere dine bryn.

Øjenbryn giver karakter og udtryk til dit ansigt og derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan de ser ud - eller hvordan de passer til lige netop dig og din ansigtsform.

INs skønhedsskribent, Mia Due, guider dig til, hvordan du former og markerer dine bryn til dit ansigt og det udtryk, du ønsker. Følg step by step-guiden her eller se videoguiden nederst i artiklen. Du kan også udvælge de steps, der passer bedst til dig - øjenbryn er nemlig, som så meget andet, meget individuelle. 

Step 1 | Sådan finder du den rigtige form til dine øjenbryn

Når du skal optegne eller plukke dine bryn, skal det være efter en naturligform, der passer dit ansigt. En god grundregel er at bruge din brynbørste til at finde dine punkter på brynet. Hvis du lægger børsten fra din næsetip og følger den skråt op mod dit bryn, kan du finde punktet, hvor dit bryn skal stoppe. Ligeledes bruger du børsten til at lægge langs siden af din næseryg for at finde punktet, hvor brynet skal starte.

øjenbryn-guide-step1-bare-minerals
Foto: PR

Brow Master Brush, BareMinerals, 255 kr. Købes online HER

Step 2 | Udfyld med ekstra hår

En naturlig måde, hvorpå du kan optegne dine bryn, er at tegne bitte små hår inde i dit bryn. Det gør du ved at bruge en tynd og fin øjenbrynsblyant, så du let og simpelt kan udfylde de små huller, der må være i dit bryn. Lav fine opadgående streger med din blyant og kør derefter en brynbørste gennem dine brynhår, så stregerne bliver blendet ind med dine egne hår.

øjenbryn-guide-step2-Urban-Decay
Foto: PR

Brow Beater, Urban Decay, 165 kr. Købes online HER

LÆS OGSÅ: SKØNHEDSGUIDE | Sådan former du dine øjenbryn

Step 3 | Sæt dine øjenbryn på plads

For at dit produkt ikke skal smitte af i løbet af dagen, kan du forme øjenbrynet med en bryngele. Denne gele gør, at dine hår ikke bliver buskede i løbet af dagen, og at produktet ikke smitter af efter en lang arbejdsdag. Hvis du har kraftige og mørke bryn, kan du også blot nøjes med dette produkt for at sætte dine bryn på plads.

 

øjensbryn-guide-step3-Anastasia-Beverly-Hills
Foto: PR

Clear Brow Gel, Anastasia Beverly Hills, 200 kr. Købes online HER

Step 4 | Mere markerede øjenbryn

Hvis du ønsker et mere markeret udtryk, kan du bruge en øjenbrynspudder. Her kan du enten bruge den flade side af din brynbørste til at fylde hele brynet ud eller blot tegne fine hår (som tidligere) med den tynde ende af børsten. Brug den tynde ende af penslen til at tegne langs dit bryn og den flade til at blende pudderet op i dine hår.

øjenbryn-guide-step4-Anastasia-Beverly-Hills
Foto: PR

Brow Powder Blonde, Anastasia Beverly Hills, 220 kr. Købes online HER

Step 5 | Den lette metode

Hvis du synes de forrige steps er for svære eller tager for lang tid, kan du tage den lette og simple løsning og bruge en farvet øjenbrynsgele. Denne gel er genial, da der sidder små fiberhår på produktet, som giver et fyldigt bryn – men uden at produktet sætter sig på huden og farver. Blot kør den lille børste gennem dine bryn og voila et flot formet og naturligt bryn!

øjenbryn-guide-step5-Delilah
Foto: PR

Shape Gel, Delilah, 200 kr. Købes online HER

Se hele videoguiden her:

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | Makeup fra dag til aften

Læs mere om: