vinterens hotteste neglelaksfarver
NEGLE

Her er vinterens hotteste neglelaksfarver

Hvilke neglelaksfarver hitter lige nu? Se de smukkeste nuancer til vinteren her.

Hvis du ikke allerede har skiftet dine sommerlakker ud til fordel for de fine neglelaksfarver til vinteren, så er det i hvert fald på tide, at du gør det. Sæsonens neglelakker byder på lækre nuancer, som spænder meget bredt på farveskalaen. 

LÆS OGSÅ: Sådan kan du selv lave nailart

De 5 hotteste neglelaksfarver

Den helt rette bærfarve

En neddæmpet udgave af den klassiske røde. Tænk på et godt glas rødvin, en sexet og dyb rød skal gøre det ud for din almindelige postkasserød denne sæson. Det er en flot, sexet og feminin farve, som både passer til sæsonens fester og til hverdag og tætte striktrøjer.

 

Couture Colour, DIOR Vernis, 200 kr. Kan købes online HER

Tip: Mange designere, heriblandt Oscar de la Renta, viste denne farve på catwalken.

Storartet sort

Med denne trend mindes du måske dine ungdomsår, men ikke desto mindre, så er den rebelske farve tilbage. Sort går som bekendt til alt og klæder alle. Tør du kaste dig over de sorte negle... igen?

Licorice 88, Essie, 100 kr. Kan købes online HER

Tip: 3.1 Philip Lim (blandt mange) foretrak denne farve, da han fremviste sin AW18 kollektion.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Varm kobber

Glem alt om Halloween-orange. Denne farve har den lækreste varme kobberfarve, som står perfekt til nuancerne i din efterårs- og vintergarderobe. En pæn, varm glød, som også klæder vinterblege fingre og som er i familie med alle jordnuancerne, men med et fint glimmer-twist.

Say it ain’t soho, Essie, 90 kr. Kan købes online HER

Skal du snart til fest? Få dine negle i festhumør med denne guide til hvordan du ligger glimmer-neglelak på den rigtige måde 

Snehvid

For mange kan hvid neglelak være lidt svær og må på ingen måde minde om slettelak på neglene. Det kræver en sikker hånd og lidt tålmodighed, så man får den lagt pæn og ensartet, men så er det til gengæld også super klædeligt med hvide negle. Smukt til striktrøjer og et feminint og let touch til dine dunkle nuancer.

Neglelak, hvid, H&M, 40 kr. Kan købes online HER

Kølig lilla 

Ikke bare lilla, men kølig lilla med et islæt af grå. Den er så fin og noget af en modsætning til mange af de varme efterårsfarver, vi ser i modebilledet, men ikke desto mindre vil den stå flot både til sort, grå, bordeaux og hvide looks i din garderobe.

Nail Lacquer, OPI, 125 kr. Kan købes online HER

Tip: Jill Stuart viste masser af lilla på catwalken

LÆS OGSÅ: Gør din manicure til dit meditationsritual 

Læs mere om: