Negle-tendenser til foråret 2018
Foto: AOP
NEGLE

Sådan her skal dine negle se ud dette forår

Få helt styr på forårstendenserne, og gør dine negle klar til den nye sæson.

Det er efterhånden lang tid siden catwalken viste SS18-kollektionerne, og brands som Chanel, Dior og YSL viste os tendenser – ikke blot inden for mode, men også inden for makeup og neglelak for dette forår, men ikke desto mindre er det først nu, at de nye produkter kommer i butikkerne, og vi har glædet os. Som altid er der ikke kun én tendens at se. Faktisk kommer vi stort set hele farvepaletten rundt, når vi taler neglelaksfarver for SS18.

Lad os se nærmere på den fem mest hypede negle-tendenser

Pang

Der er knald på farverne. Ligesom på tøjet, må der gerne være stærke farver på neglene. Chanel viste gul, men græsgrøn, blå, orange og pink er også på mode. Tænk glade farver, der enten kan stå alene til et mere afdæmpet outfit eller som kan sætte prikken over i’et i et tone-i-tone look. 

Chanel, neglelak, 200 kr.

Kommer snart i butik

Girl talk

Tænk candyfloss, pigeværelse og skumfiduser. Så er du helt med på en anden af forårets største neglelakstendenser. Farverne er pastel - lyserøde, mintgrøn og babyblå. Mærker som Essie, IDUN, Benecos og Depend har masser af ”girly stuff” til dine negle denne sæson.

IDUN Rosenkvarts neglelak, 79 kr.

Kan købes online HER

Coffee with me

Uhm, café latte, Baileys, varm kashmir og mokka – bløde, varme og cremede farver i de fineste nuancer fra blandt andet Tromborg, OPI og Vinylux hitter dette forår. Farverne er ret neutrale, men stadig yderst feminine.

Tromborg, Nail Polish #8, 170 kr.

Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Sådan stopper du med at bide negle

Nail art er tilbage

Glem alt om 90’ernes nail art. Denne gang er det statement-negle af en helt anden kaliber. Shellac-negle i alverdens kunstneriske udformninger og farver bliver kun større i foråret 2018. Vores negle viser overskud, og man kan sige, at denne trend kobler skønhed og mode sammen. Understreg din personlige stil med flotte og unikke negle.

10 forskellige fingre

En anden tendens – som ikke kræver besøg hos en professionel klinik - er at neglene ikke behøver at være ens. Forskellige mønstre og farver på en eller flere negle er in. En trend du kan gøre efter derhjemme med almindelig neglelak. Brug forskellige farver på neglene og miks eventuel med glimmer på en eller flere negle.

LÆS OGSÅ: Sådan lakerer du perfekte negle

Læs mere om: