Negletrend med lille indsats og stor effekt
NEGLE

VIDEO | Negletrend med lille indsats og stor effekt

Det kræver ikke, at du er ferm med en pensel for at skabe dette spændende look til dine negle. Vi tør godt love, at alle kan være med her.

Dramatiske negle

Hvis du gerne vil lege med looket på dine negle, men er i tvivl om, om du kan mestre tynde pensler, similisten og ikke mindst tålmodighed – så frygt ej! Denne trend kræver ingen af delene. Det eneste du skal bruge er en svamp – og den gør alt arbejdet for dig.

LÆS OGSÅ: Negle: Sådan lægger du glimmer-neglelak (på den rigtige måde)

De røde og sorte negle har længe været at se i gadebilledet, og de er klassikere, som man aldrig går galt i byen med. Netop derfor er denne trend særligt spændende, da den kombinerer de to farver i et legende spil, der skaber en opsigtsvækkende dramatik.

Looket ligner noget, du har fået lavet hos en professionel manicurist, men i virkeligheden kræver det ikke andet end en svamp og en simpel duppe-teknik.

Psst… du kan se, hvordan du selv skaber looket i videoen nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Træt af flossede negle? Vi tester produkter, der styrker dine negle

Sådan skaber du selv looket

Som du kan se i videoen nedenunder, består looket af 3 farver, der løber ind i hinanden og skaber en glidende overgang.

Hvis du vil undgå for meget neglelak på huden, er det en god idé at bruge flydende latex inden du går i gang – så kan du fjerne alt det overskydende i et snuptag når du er færdig! Du kan købe flydende latex her. Alternativt kan du dyppe en lille pensel i neglelakfjerner og rengøre neglebåndene efterfølgende med den. Hvis ikke du allerede har en svamp, så kan de købes billigt her, og så er der til flere gange.

Ellers er det bare med at finde neglelakken frem – og du kan jo også prøvet looket med andre farver – det er kun fantasien, der sætter grænser!

Se i videoen her, hvordan du selv skaber looket til dine negle:

LÆS OGSÅ: IN TESTER | Sådan får du stærke og lange negle

Læs mere om: