SKØNHED

SKØNHED | 9 nemme hverdags-tricks

Hår- og makeupkriser kan virkelig starte dagen helt forkert. Her er ni hurtige tips, som kan afhjælpe nogle af de mest gængse skønhedsproblemer på under 10 minutter

1. Øjenskygge som eyeliner

Er din eyeliner sluppet op, kan du sagtens bruge en af din mørke øjenskygger til det samme. Brug blot en let våd pensel til at stryge øjenskyggen på med, så får du et blødt og smukt resultat.
 

2. Elektrisk hår

Stritter håret statisk til alle sider, så tag en smule bodylotion eller læbebalm i hænderne, og kør dem hen over hårets overflade. Fordel resten i spidserne for at samle dem. 
 

3. Fjern neglelak med neglelak

Det kræver lidt arbejde, men du kan faktisk godt fjerne neglelak ved at lægge et friskt lag lak ovenpå den gamle og så gnubbe (med et fast tryk) med en vatrondel. Det er vigtigt, at du gør det, før det nye lag tørrer.
 

4. Tørre hænder

Er hænderne tørre og ru, så prøv et lunkent håndbad tilsat lidt kropsolie. Har du ikke en kropsolie stående, kan du bruge olivenolie. Dup hænderne forsigtigt tørre bagefter, så de kan få lov at suge olien til sig.
 

LÆS OGSÅ: 8 energi-boostende fødevarer
 

5. Fra træt til frisk

En blush kan gøre underværker for dit ansigt, hvis du føler dig træt og grå. I stedet for at lægge den på kindbenet, så prøv at lægge en blid fersken (til varme hudtoner) eller rosa (til kolde hudtoner) på æblet af din kind for et ungdommeligt, friskt udtryk.
 

6. For meget foundation

Er uheldet ude, og du har fået lidt for meget foundation på, kan du redde den ved at spraye en fugtspray på huden. Tag derefter en lille makeupsvamp og fordel din foundation med den, så der kommer et tyndere lag.
 

7. Ru albuer

Brug den naturlige frugtsyre fra en citron til at mindske tørre, ru albuer. Del en citron i to halve, lad dem sidde på albuerne i fem minutter, vask saften af, og smør afsluttende med en fed creme. 
 

8. Klumpet mascara

Prøv at sætte din mascara ned i et varmt glas vand i 10 minutter. Det blødgører den igen, og gør den nemmere at fordele på vipperne.

 

9. Tørre læber

Når læberne er tørre, så eksfolier dem med en blød, fugtet klud først. Læg derefter et tyndt lag honning på i 10 minutter, og mærk den blødgørende effekt.

 

LÆS OGSÅ: Ikonisk taske tilbage på hylderne i Danmark

 

 

Læs mere om: