Masser motion og en sund kost er opskriften på en sund livsstil, men ikke nødvendigvis på en flad mave. Hvis du vil opnå resultater med din træning, må du også spise rigtigt. Hvis du synes, at maveøvelserne ikke har nok effekt, skulle du måske prøve at spise mere af disse 15 madvarer.
LÆS OGSÅ: Maveøvelser – sådan får du flad mave
Herunder finder du 15 fantastiske fødevarer som dine mavemuskler vil elske. De er fyldt med næringsstoffer, som øger fedtforbrændingen og derudover beskytter de dig også mod sygdom og skade. Kombinér dem med en sund og varieret kost – og træning – og du vil se resultater!
LÆS OGSÅ: 10 naturlige kilder til C-vitamin
Her får du 9 gode retningslinjer angående dine spisevaner, for at få en flad mave. Herudover skal du naturligvis også træne. Du kan få 5 maveøvelser her, der sikrer dig en flad mave her.
1: Drop sukkeret
Is, kager, slik og tørret frugt skal ikke indgå i din kostplan. Sukker er helt forbudt. Erstat sukker med det naturlige sødemiddel Stevia, som er 2-300 gange sødere end sukker, hvis man er virkelig trængende efter noget sødt.
2: Pas på kulhydrater
Skal mavefedtet væk, skal du holde dig fra kulhydrater som ris, pasta, brød mv., som er stivelsesholdige.
3: Drik masser af vand
Det er vigtigt at drikke meget vand, og du må meget gerne begynde dagen med at drikke en halv liter vand, da du er dehydreret efter en nat uden noget som helst. Får du ikke nok vand, falder dit stofskifte, og du får dermed sværere ved at tabe dig.
4: Sammensæt måltiderne rigtigt
Du skal gerne spise den rigtige mængde protein, fedtstof og grøntsager. En portion protein kan eksempelvis være 125-150 g oksekød, fisk eller fjerkræ eller 200 g skaldyr, og en portion fedtstof kan være en spsk. olie eller 20 g feta. De bedste grøntsager at spise er eksempelvis broccoli, agurk, kål, tomat, spinatblade, bønnespirer og fennikel. Gulerødder, jordskokker, persillerod og lignende må du helst ikke spise mere end tre gange om ugen.
5: Skru ned for kaffen
Drik gerne te, men hold lidt igen med kaffen. Hold dig til to-tre kopper god kaffe om dagen og drik den sidste kop inden kl. 15, så den er ude af kroppen inden sengetid.
6: Du må gerne synde
Du må gerne synde en sjælden gang imellem. Det kan være, du savner et stykke wienerbrød, en god middag med et glas rødvin eller en portion havregryn om morgenen.
7: Undgå alkohol
Undgå helst alkohol, men det kan være okay at drikke et enkelt glas i ny og næ.
8: Vej ikke maden
Når du skal have 125 g kød til et måltid, er du nok nødt til at veje det den første uge. Men herefter kan du formentlig godt sjusse dig frem til det. For det er ikke afgørende, om du får 10 g for meget eller for lidt.
9: Vælg de ubehandlede fedtstoffer
Her taler vi om koldpressede olier som rapsolie og olivenolie og rigtigt smør.
LÆS OGSÅ: Oppustet mave? Sådan kommer du af med den
Hvis du hurtigt vil have en flad mave, skal du sætte ind flere steder. Udover den rette træning og kost, så er der en række gode vaner, du kan tillægge dig, som vil hjælpe din drømmemave på vej.
1: Forbrænd kalorier
2: Søvn og stress
3: Sunde olier
4: Drop smøgerne
LÆS OGSÅ: Sådan skærer du ned på sukker - 4 smarte tricks
Indtag to eller tre af madvarerne fra listen herunder i hver af dine hovedmåltider, og mindst en af dem i forbindelse med dine mellemmåltider. Sammensæt hver af dine måltider med en kombination af protein, kulhydrater og fedt, og sørg for, at du får protein i hvert mellem- og hovedmåltid.
LÆS OGSÅ: 8 energi-boostende madvarer
Peanut butter er rigt på fibre og protein, og hjælper med at opbygge muskler. Selvom peanut butter indeholder en del fedt, er det hovedsageligt umættet fedt, det indeholder, og dermed det såkaldte sunde fedt. Derudover indeholder peanut butter vitamin E og B, og kan være med til at forebygge fedme, rynker og hjertekarsygdomme.
LÆS OGSÅ: 18 superfoods, du skal kende
Bønner og bælgfrugter har også et højt indhold af kostfibre og proteiner, og opbygger muskler, hjælper til med fedtforbrændingen og regulerer fordøjelsen. De indeholder både vitamin A, B, C, E og K, samt mineralerne magnesium, jern, kalium, selen, zink og kalk. Derudover kan bønner og bælgfrugter være med til at forebygge fedme, tyktarmskræft, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Vær dog opmærksom på, at bønner indeholder stoffet lektin, som kan give mavepine, opkast og diarre, og derfor bør bønner ikke spises rå.
LÆS OGSÅ: 7 gode grunde til at spise granatæble
Mandler har mange gode egenskaber. Blandt andet reducerer de kroppens fedtophobninger omkring organerne og det resulterer i en lavere fedtprocent og taljemål. Mandler indeholder sunde fedtsyrer, E-vitamin, kobber, magnesium og proteiner, og så hjælper de velsmagende nødder med at opbygge muskler og reducere trangen til søde sager. Mandler kan også være med til at forebygge hjertekarsygdomme, rynker, kræft og forhøjet blodtryk.
LÆS OGSÅ: Sundhed og træning: Få en flad mave hurtigt
Spinat og andre grønne grøntsager neutraliserer frie radikale (molekyler, der fremskynder aldringsprocessen), forebygger kræft, hjertekarsygdomme, slagtilfælde, fedme og knogleskørhed. Spinat indeholder en lang række super gode næringsstoffer – mineraler og vitaminer – og så bærer det meget få kalorier med sig.
Proteinpulver er et godt kosttilskud til dig, hvis du ikke får tilstrækkeligt protein i din daglige kost. Proteinpulveret kan hjælpe med at opbygge muskler og dermed forbrænde overskydende fedt.
Mejeriprodukter opbygger stærkere knogler og sætter skub i vægttab på grund af sit høje indhold af protein – særligt ost. Derudover er mejeriprodukter med til at forebygge knogleskørhed, fedme, forhøjet blodtryk og kræft.
Havregrød booster energien, reducerer kolesteroltallet og stabiliserer blodsukkeret. Havregrød – og havregryn – er rigt på kostfibre og fuldkorn, og så har det et lavt sukkerindhold. Udover sin positive indvirkning på dit mavefedt, kan havregrød være med til at forebygge hjertekarsygdomme, diabetes og tyktarmskræft.
Æg har en meget alsidig sammensætning, da det indeholder alle de stoffer, der er nødvendige for at udvikle en kylling. I et æg får du både protein, fedt og B2-vitamin. Det gør, at øg er med til at opbygge muskler og forbrænde fedt. På grund af æggets indhold af fedt og protein, mætter det længe, og dermed vil det hjælpe til at undgå overspisning.
LÆS OGSÅ: Oppustet mave? 7 tips til at få flad mave hurtigt
Ved at vælge kornprodukter med fuldkorn, forhindrer du kroppen i at lagre unødig fedt. Fuldkorn indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, der er med til at forebygge fedme, kræft, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Fuldkorn er ikke nødvendigvis det samme som hele kerner, men kan både være hele og forarbejdede kerner som for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det essentielle er, at alle dele af kornet er taget med i det færdige produkt.
Olivenolie indeholder vitamin E, og sænker kolesteroltallet og styrker immunforsvaret. Olivenolie indeholder en af de sunde fedtformer, der er godt for hjernen, forebygger fedme, kræft, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Brug en god olivenolie som salatdressing, og få den indarbejdet i dine daglige måltider.
Bær er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler. Indholdet varierer fra type til type, men fælles for dem er, at deres gode indholdsstoffer er med til at beskytte hjertet, styrker synet, forbedrer balancen, koordinationen og korttidshukommelsen. Dertil forebygger bær hjertekarsygdomme, kræft og fedme.
Mynte hjælper din krop med at forbrænde overskydende fedt. Du kan spise den frisk i salater eller komme nogle blade i dit vand, men du kan også knuse tørrede mynteblade i din te for at opnå ekstra effekt af urtens gode egenskaber.
LÆS OGSÅ: Spis dig til bedre forbrænding - sådan!
Den lækre og saftige vandmelon er med til at øge din forbrænding, og så hjælper dens indholdsstoffer dig med at genopbygge dine muskler efter træning. Vandmelon indeholder stoffet lycopen, som er en fedtopløselig planteforbindelse, der giver melonen dens røde farve.
Dild er en rigtig god urt at tilføje din mad. Den tager nemlig oppustethed og kan også være med til at øge omsætningen af mad i mavesækken. Dild indeholder caroten, C-vitamin og andre antioxidanter, der er med til at booste immunforsvaret.
Disse to tropiske frugter kan være med til at forbrænde mavefedt på grund af deres indhold af enzymet bromelain. Nyd dem friske, i en salat eller som ingrediens i en smoothie.
LÆS OGSÅ: Kom af med maveproblemerne - få ro i maven med disse tips