7 grunde til, at du tager på, når du er stresset
SUNDHED & TRÆNING

7 grunde til, at du tager på, når du er stresset

Du ved, at stress er på mange måder er skadelig for dig. Men ved du også hvorfor, at du tager på, når du er stresset? Få forklaringerne her og et par kærlige påmindelser.

Hvad er det, der præcis sker i din krop, når du er stresset, så du ender med at øge vægten, mens din hjerne er på overarbejde? Få de videnskabelige svar her, der alle forklarer hvorfor, at vægtskiven drejer længere mod højre, når du er ramt af stress i kortere eller længere perioder.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

7 grunde til, at du tager på, når du er stresset

1. Stress påvirker din sult mere, end du tror
Bare det, at du tænker på en stressende fremtidig begivenhed, som eksempelvis en forestående lønforhandling med din chef, øger niveauet af hormonet ghrelin, der regulerer din sultfølelse, så du føler, at du skal have mad – nu! Den mad, du går efter, er sjældent broccoli eller gulerødder med derimod søde, salte eller fede sager, som du trøster dig med. Ifølge undersøgelser i appetit reducerer trøstespisning nemlig mængden af stress, som du føler.

2. Stress kan muligvis stoppe din krop i at nedbryde fedt
Normalt bliver det fedt, som du spiser, brugt som energi. Men når du er under kronisk stress, så hjælper det enzym, der normalt indgår i den proces, ikke længere, hvilket et nyligt studie på mus har vist. Et protein, som din krop producerer som respons på stressen, blokerer nemlig enzymet, så fedtet i stedet bliver lageret fremfor at blive nedbrudt og brugt som energi. Forskerne bag studiet mener, at resultatet fra dyreforsøget kan overføres til mennesker.

LÆS OGSÅ: Det her gør stress ved din hud

3. Stress stjæler din energi, når du træner
Et studie har vist, at når folk tænker på mentale udfordringer og opgaver, som eksempelvis en lang to do liste, mens de træner, så falder deres muskeludholdenhed med 25 procent. Det trætter nemlig hjernen, at skulle løse både fysiske og mentale opgaver samtidig. Når den trætte hjerne sender signaler til musklerne om, at de skal fortsætte med at arbejde, så føler musklerne sig pludseligt også trætte.

4. Stress spænder ben for dine gode intentioner om at spise sundt
Der findes områder i din hjerne, som noterer sig dine langsigtede mål og hjælper dig i retning af dem. Korte men intense stressmomenter, som du føler, når du for eksempel skal holde en tale eller tage en test, gør disse områder i hjernen mindre effektive, viser forskning. Når du derfor skal vælge, hvad du vil spise under et intenst stressmoment, så bliver dine langsigtede mål slettet til fordel for de valg, der giver dig øjeblikkelig tilfredshed som et stykke kage i stedet for en rugbrødsmad med avokado.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd mod stress

Ting, du allerede ved, men som måske trænger til en lille opfriskning…

– Arbejdsstress holder mange søvnløse om natte, og en dårlig nattesøvn øger niveauet af sult-hormonet ghrelin, mens det sænker niveauet af hormonet leptin, der fortæller din hjernen, at du er mæt.

– Når du er stresset, har du et højere niveau af hormonet kortisol, der er den helt store skurk under stress, da det skader dig mest på mange områder. Det gør blandt andet, at du bliver træt, ligeglad og passiv. For højt kortisol nedsætter også din forbrænding, så du i sidste ende kan ende med at tage på.

– Hektiske dage kan føre til, at du må skippe måltider, som når du for eksempel opdager, at klokken er fire om eftermiddagen og du stadig ikke har fået frokost. Dette sløver dit stofskifte og undersøgelser på mus har her vist, at det kan lede til specifik vægtforøgelse på maven.

LÆS OGSÅ: 10 madvarer der kan nedsætte følelsen af stress

Kilde. Oprah.com