SUNDHED & TRÆNING

Bente Klarlund: Derfor må du ikke ændre din morgenrutine

Har du også ændret på dine vante rutiner under lockdown? IN har taget en snak med sundhedsekspert, Bente Klarlund, der af én simpel årsag mener, at du skal vedligeholde dine rutiner – også under hjemmearbejdet.

For nogle er rutiner lig med struktur og system, mens det for andre er lig med kedsomhed og et alt for ensartet liv. Under Coronapandemien har vores rutiner fået noget af en omvæltning, og mange har måske skiftet de vante rutiner ud med lidt ekstra tid på øjet og nattøjsklædte arbejdsdage.

Men hvad gør det egentlig for os, når vores liv pludselig falder ud af de vante rutiner, og bør vi vedligeholde de rutiner, vi havde fra før Corona, også selvom hverdagen pludselig ser meget anderledes ud?

Det mener forsker og leder på Rigshospitalet og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Bente Klarlund.

Læs også: 5 gode råd til en bedre nattesøvn

Vi har taget en snak med hende om morgenrutiner generelt og morgenrutiner, når man arbejder hjemmefra:

Hvorfor er en god morgenrutine vigtig?

- Det er vigtigt at holde nogenlunde den samme døgnrytme fra dag til dag, hvad angår søvnmønster. Ellers kan man få problemer med at kunne falde i søvn og få sovet nok.

Læs også: 7 effektive måder at bekæmpe træthed på

Derfor skal du vedligeholde dine rutiner

Er der forskel på, hvad en god morgenrutine er, når man arbejder hjemmefra, og når man skal møde ind på sin arbejdsplads? 

- Hvis man arbejder hjemme, er det vigtigt, at man opretholder den samme rutine, som når man går på arbejde. Det har vi lært under Coronaen. Man skal stå op, udføre sine rutiner, hvad enten det er en særlig form for morgenmad eller motion, og møde på arbejde samme tid som normalt. Struktur på dagen gavner den mentale sundhed.

Sørger du også for at vedligeholde dine rutiner under hjemmearbejdet? Hvis ikke, så er det måske tid til at starte - bedre sent end aldrig, som man siger.

Læs også: Her er kaffen, der kan øge din produktivitet med 80%

Psst … Hvis du ikke kun er interesseret i at gavne din mentale sundhed, men også din fysiske, så kan du i galleriet herunder se 10 ingredienser, som du kan tilsætte din smoothie for at booste din sundhed.

10 ingredienser der giver din smoothie et sundt kick

Læs også: Det bedste og værste at indtage inden sengetid