SUNDHED & TRÆNING

‘Det er særligt skamfuldt for kvinder at drikke’

En halv flaske vin blev hurtigt til en hel, da Dorte Ejsing-Duus blev skilt. Få år senere havde hun mistet samvær med sin søn og var uden job og bolig. I dag er hun rask, men hver femte danske kvinde drikker for meget – og hver 20. så meget, at hun risikerer at udvikle afhængighed og alvorlige sygdomme

Ligestilling. Det er noget, der har med løn og karrieremuligheder at gøre. Og hvem, der fylder vaskemaskinen derhjemme. Men der er også områder af vores liv, hvor ligestillingen er knap så heldig. I Danmark har vi et kedeligt eksempel på det. Hos os er der nemlig akkurat lige så mange mænd som kvinder, der drikker for meget: Hver femte af os.

— Det er meget den samme alkoholkultur, vi i dag ser hos kvinder som hos mænd. Adfærdsmæssigt bliver kvinder mere og mere lig mænd. Når kvinder har lige så travlt på arbejdsmarkedet som mænd, har de også lige så meget brug for et glas fyraftensvin, forklarer alkoholforsker ved Syddansk Universitet Anette Søgaard Nielsen.

– Vi har fået ligestilling på alkoholområdet, slår hun fast.

Går man ned i tallene for danskernes alkoholforbrug, viser graferne, at mændene på flere punkter slår kvinderne. Fx drikker de oftere fem eller flere genstande ad gangen. Altså decideret fulder sig. Men tallene er heller ikke gode for kvinderne. Med ligestillingen følger nemlig kedelige tal som, at omkring hver 20. kvinde drikker alkohol syv dage om ugen, ligesom hver 20. kvinde drikker mere end 14 genstande om ugen – dvs. mindst to om dagen, hvilket betragtes af sundhedsmyndighederne som et højrisiko-forbrug. Hertil kommer, at cirka hver femte kvinde jævnligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed – det såkaldte ‘binge-drinking’ – som sundhedsmyndighederne opfatter som ekstra usundt. Sidst men ikke mindst er det sigende, at blandt de kvinder, der drikker to eller flere genstande om dagen, har hver tredje et ønske om at nedsætte deres alkoholforbrug. Alt sammen dystre tal, der stammer fra den seneste Nationale Sundhedsprofil af danskerne, lavet i 2017.

– Der er ingen tvivl om, at danske kvinder generelt drikker for meget. Alt for mange – i alle aldre – drikker over genstandsgrænserne, slår Anette Søgaard Nielsen fast.

LÆS OGSÅ: Lyver du om, hvor sund du er?

Alkohol er et giftstof

Kræft. Demens. Hjerneblødning. Leverskader. Og for kvinder også menstruationsforstyrrelser, nedsat fertilitet og brystkræft. Blot syv blandt mere end 200 sygdomme og problemer, som helt officielt kædes sammen med et for højt ugentligt indtag af alkohol.

– Alkohol er et opløsningsmiddel, og vi bruger det fx også, når vi pudser vinduer. Derfor siger det sig selv, at der er grænser for, hvor meget vi kan tåle. Det er et stort sundhedsproblem, at vi drikker for meget. Listen med sygdomme, som alkohol forværrer eller er direkte årsag til, er meget lang, forklarer Anette Søgaard Nielsen. Men danskernes høje forbrug af alkohol er ikke kun et fysisk sundhedsproblem. Problemet med et for højt alkoholindtag er, at det ‘snyder’. Kroppen vænner sig til det. Hjernen begynder at kompensere for beruselsen, så den føles mindre. Dermed skal man have mere for at opnå samme effekt.

'Der er en verden til forskel på at se verden gennem alkohol og uden', Dorte Ejsing-Duuns. 

'Der er en verden til forskel på at se verden gennem alkohol og uden', Dorte Ejsing-Duuns. 

– Det betyder, at et par, der deler en flaske vin hver aften, hurtigt når dertil, hvor de ikke mærker effekten af det, de drikker. Konsekvenserne kan være, at de falder i søvn under godnatlæsningen eller bag rattet i bilen. Derfor påvirker alkohol også på andre måder end helbredet. Det påvirker familiemønstre, fortæller Anette Søgaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: Føler du dig nedtrykt? Sådan ændrer du dit humør på 60 sekunder?

Kan ske for alle

Ud over de fysiske konsekvenser er der også den forøgede risiko for ulykker, når alkohol er involveret. Og ikke mindst risikoen for at udvikle en afhængighed.

Kirsten Sigaard Meincke er leder af Søgården, som er behandlingscenter Tjeles afrusnings- og omsorgscenter. Hun ser danskernes alkoholforbrug, når det for alvor har taget overhånd. Det skønnes, at flere end 200.000 danskere er alkoholikere. Dobbelt så mange mænd som kvinder skønnes at være alkoholafhængige. Men kvinder har en meget afgørende ting imod sig, når de drikker for meget.

– Det er stadigvæk sejere for en mand at drikke og være fuld, end det er for kvinder. Når mænd er fulde, kæder man det sammen med fx fest og at score damer. Men det er ikke særligt smart, når en kvinde er fuld og tumler rundt. Det er forbundet med at være en dårlig mor. Skyld og skam er en kæmpe ting i forhold til kvinder og alkohol, fortæller Kirsten Sigaard Meincke.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Kvinder er derfor ofte bedre til at skjule deres misbrug og i længere tid end mændene.

– De skal nok sørge for at holde deres børn rene og pæne og give dem madpakker med i skole. Men børnene lever med den angst, at når de kommer hjem fra skole, kan mor ligge på sofaen, fordi hun har drukket, forklarer Kirsten Sigaard Meincke.

Ser man på tallene, finder man også ud af, hvorfor særligt kvinder med et for stort alkoholforbrug kan være svære at spotte. Ifølge den Nationale Sundhedsprofil er der ingen klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og de voksne kvinder, der drikker 14 eller flere genstande om ugen. Men de kvinder, der drikker syv eller flere genstande om ugen, er dog som regel højtuddannede.

– Der er mange fordomme om kvinder, der drikker for meget. Det er de færreste, der sidder på bænken. Rigtig mange flere sidder hjemme, og endnu flere sidder i deres pæne huse med friværdi og store biler og sommerhus. Det vil nok overraske mange, siger Kirsten Sigaard Meincke.

Hun forklarer, at for mange kvinder, der ender i et alkoholmisbrug, er der en udløsende faktor. Det kan være et dødsfald i familien, en skilsmisse, en fyring, eller at de går på pension.

– Så begynder de at drikke og stopper ikke igen. De kan også have haft et stort forbrug før, som så tager overhånd. Jeg har mødt kvinder, der har haft et rigtig godt arbejdsliv, og som har glædet sig til efterløn, hvor de skal være bedstemødre på fuld tid. Men som pludselig opdager, at de ikke har noget at stå op til, og så drikker de i stedet. Det er vigtigt at sige, at det kan ske i alle aldre og i alle sociale lag, fortæller behandlingslederen.

LÆS OGSÅ: Det sker i din krop når du er på detox 

Myndighedernes råd om alkohol

  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd (lavrisikogrænse).
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd (højrisikogrænse).
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.
  • Gravide skal undgå alkohol, og kvinder, der prøver at blive gravide, anbefales at undgå alkohol for en sikkerheds skyld.
  • Ældre skal være særligt forsigtige med alkohol.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Vi drikker ofte og meget

Det er ofte de nære begivenheder i livet, der udløser et alkoholmisbrug. Men det ydre samfund og ikke mindst den danske alkoholkultur er i den grad også medskyldig, siger alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen.

— I Danmark har vi desværre en helt særlig alkoholkultur, der har taget det ‘bedste’ fra alle verdener, lyder det fra forskeren.

Historisk set steg vores alkoholforbrug markant i 1970’erne, da danskerne kom til flere penge og begyndte at rejse til middelhavslande, hvor der var en stærk kultur for at drikke et glas vin til måltiderne.

— Dér fik vi øje på alkohol som en del af livskvaliteten. Det var en dejlig ting, som vi tog med hjem fra vores ferier. Men samtidig beholdt vi vores egen kultur, som er en beruselseskultur, hvor vi drikker en masse på én gang. Så nu gjorde vi begge dele. Et par genstande hver dag og en masse i weekenderne og ved festlige lejligheder. Alt i alt giver det et voldsomt forbrug, fortæller Anette Søgaard Nielsen.

I de senere år har alkoholforbruget faktisk været en anelse dalende i Danmark. Fra et meget højt forbrug til et lidt mindre højt. Hos én gruppe har det dog udviklet sig i den forkerte retning, nemlig de unge kvinder, som i dag drikker sig decideret fulde – ‘binge’-drikker – på næsten lige fod med drengene.

— Da jeg var ung, drak piger ikke. I dag er det meget mere kulturelt og socialt acceptabelt, at de unge piger også drikker sig svært berusede. Det er blevet mindre stigmatiserende, end det er for voksne kvinder. Tidligere har man kunnet tale om, at stigmatiseringen har været en beskyttende faktor for kvinder mod beruselseskulturen. Det er den nok ikke i lige så høj grad mere. Det kan godt bekymre, mener Anette Søgaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: 4 ting glade kvinder gør i weekenden 

Dorte Ejsing-DuunHeidi Purak: FRA HELLERUP TIL GADEN

Det var normalt at dele en flaske vin hver aften, da Dorte Ejsing-Duun var gift og bosat i Hellerup. Men en halv blev til en hel, da hun blev skilt. Og inden hun fik hjælp og kom på fode igen, dinglede hun rundt på gaden.

Det var et normalt liv. Måske endda et ret godt liv. I hvert fald var adressen Hellerup, manden tjente pengene, og hver aften delte de en flaske vin. – Det gjorde vi alle sammen. Det var meget normalt, fortæller Dorte Ejsing-Duun. Hun er i dag 50 år og har for alvor oplevet, hvad det vil sige at gå fra et helt almindeligt borgerligt liv til et liv i rendestenen. Slingrende rundt på gaden. Overnattende på kvindecafeer. Som den alkoholiker på gaden, alle andre går i en bue udenom. – Jeg var virkelig langt ude til sidst, konstaterer hun. Da Dorte Ejsing-Duun blev skilt fra sin første mand, gik hun fra den halve flaske vin til en hel i de uger, hvor hun ikke havde sin søn, til at drikke tre flasker vin om aftenen, når hun sad alene. Hun havde arbejde og fungerede på overfladen normalt. Og dog. Hun skiftede jobbene ud med lynets hast, fordi hun, som hun selv siger, ‘stak af’. For at have sit alkoholmisbrug i fred.

Da Dorte Ejsing-Duuns far fik sin datter indlagt i døgnbehandling, havde hun mistet sit job, sin bolig og samværet med sin søn.

Da Dorte Ejsing-Duuns far fik sin datter indlagt i døgnbehandling, havde hun mistet sit job, sin bolig og samværet med sin søn.

– Jeg flyttede mig hele tiden, så ingen opdagede, hvordan det stod til. På den måde sørgede jeg for, at ingen omkring mig sagde noget til mig. Og hvis de gjorde, så skilte jeg mig bare af med dem. Jeg har nok boet 50 steder i mit liv. Af den grund, fortæller Dorte Ejsing-Duun. På et tidspunkt blev hun gift med en ny mand. De havde drikkeriet tilfælles, og sammen flyttede de til Langeland. – Dernede gik det fuldstændig amok. Der skiftede jeg vinen ud med stærkere ting. Jeg drak fra morgen til aften, siger hun. De sidste fem-seks år af hendes misbrug var hun ude af stand til at have et job. Hun mistede samværet med sin søn. Hun flygtede et par gange fra forholdet på Langeland og levede en tid mere eller mindre på gaden på Vesterbro, men fik sin egen lejlighed – hvor hun drak videre. – En dag kom min far på besøg. Jeg havde en lang flænge i panden, fordi jeg var faldet. Jeg forsøgte at bilde ham ind, at jeg havde epilepsi. Men han kørte mig på skadestuen og fortalte mig, at jeg drak for meget, og at det var derfor, jeg ikke havde nogen mennesker tilbage i mit liv. Jeg kunne ikke nå at finde på en ny løgn. Jeg kunne ikke mere. Så jeg kom i døgnbehandling med det samme.

Verden forandrer sig

I dag er det fire et halvt år siden. Hun kalder det bevidst ikke for den dag, hvor hun ramte bunden. – Afhængige mennesker er bundløse. Jeg havde et eller andet sted besluttet mig for at drikke mig selv ihjel. Det lykkedes ikke. Så jeg lagde mig fladt ned og overgav mig til, at de måtte fortælle mig hvad, jeg skulle gøre. Det var et valg om at ville leve i stedet for at dø, fortæller Dorte Ejsing-Duun om de fem ugers døgnbehandling, hun gik igennem. Derefter fulgte daglige møder i AA. Heldigvis uden tilbage fald. I dag spiser hun ikke engang fyldte chokolader med alkohol i. Hun er ikke i tvivl om, at hendes afhængighed bunder i gener. Mange i hendes familie har drukket sig ihjel. Det undgik hun selv. I dag ser hun igen sin søn. — Det er den største gave, fortæller hun. Men der er også andre. – Der er en verden til forskel på at se verden gennem alkohol og uden. Det er som at få briller på. Der er intet i denne verden, der ser ud som for fem år siden. Som ædru er alt vendt på hovedet. Det er ikke den verden, jeg genkender. Det hele er nyt og helt fantastisk, fortæller hun. Som den dag, hvor hun som ædru var i Tivoli med familien og udbrød: – Hvor er alle bare søde i København. – Det var, som om alle ekspedienter havde været på kursus i at sige goddag og være høflige, fortæller hun og fortsætter: – Indtil en i min familie sagde: ‘Dorte, du er bare ædru’. Det var ikke verden, der havde forandret sig. Det var mig.

LÆS OGSÅ: Skær ned på sukkeret med disse smarte tricks  

Gode råd

... hvis du kender en, der drikker for meget

  • Det er altid svært at konfrontere andre med et misbrug – uanset om det er mad eller alkohol, det drejer sig om. Skæld aldrig ud, men sig i stedet: ‘Jeg er bekymret for dig – er der noget, jeg kan gøre? Jeg holder meget af dig.’
  • Fortæl vedkommende, at de kan søge råd og vejledning helt anonymt hos alkohollinjen.dk. Det kan du også gøre som pårørende.
  • Alle kommuner tilbyder gratis alkoholbehandling til deres borgere. Kontakt din kommune og find ud af, hvordan I kommer i gang.

... hvis du selv drikker for meget

  • Overhold Sundhedsstyrelsens gentandsgrænse. Så er du nået langt i at begrænse dit alkoholindtag.
  • Sørg ved festlige lejligheder for at skifte hver anden genstand ud med et glas vand eller andet flydende, der ikke er alkohol. Det er en simpel strategi, som hjælper til, at du ikke får for meget.
  • Skriv en regulær dagbog over hvor meget, du drikker. Skriv alle genstande ned, præcis som du ville gøre, hvis du skulle tabe dig ved at tælle kalorier. På den måde kan du nemt holde øje med, om du har drukket for meget i løbet af ugen og bør springe over næste gang.

Kilde: Anette Søgaard Nielsen, alkoholforsker, SDU

LÆS OGSÅ: Christine Pram gik ind i en lampe - og ændrede sit liv 

HEIDI PURAK: FYRAFTENSØL UDVIKLEDE SIG TIL MISBRUG

Hun har ikke kun fået én uddannelse for sine skattekroner, men to: kok og alkoholiker. Sådan ser Heidi Purak selv på den branche, der var med til at gøre hende til misbruger som helt ung. I dag er hun næsten glad for, hun var så ung, for hendes drømme er stadig inden for rækkevidde.

Der var fest. Alle ugens dage. Som kokkeelev på Oslobåden var der våde varer på bordet, så snart køkkenet lukkede. Og når hun havde fri og var på landjorden, var det otte dage i træk med druk og fest. Bedre blev det ikke af blive udlært. — På det tidspunkt måtte vi gerne drikke på båden. Så det var én lang fest. Som udlært havde jeg fri i 14 dage ad gangen. Så det var 14 dage med druk. Og når der ikke var nogen at drikke med, så sad jeg bare derhjemme og drak med mig selv, fortæller 32-årige Heidi Purak. Da det var allerværst, drak hun også i smug i køkkenet på arbejdet. Kun 24 år gammel. – For sådan en som mig er kokkefaget en farlig branche at være i. Der er klart en tendens til at drikke og tage stoffer. Jeg er selv af den klare opfattelse, at jeg fik to uddannelser ud af uddannelsessystemet – kok og alkoholiker. Det er stressen, miljøet og de skæve arbejdstider, der er farlige, fortæller Heidi Purak, der i dag er ædru. Men trods hendes relativt unge alder ligger der mange års misbrug bag hende. Og lavpunkter, som man ellers kun tror, at langt ældre mennesker har haft årene til at nå ned i. Allerede som 15-16-årig var det klart, at Heidi kunne indtage en del mere end sine jævnaldrende. – Der skulle meget mere til for mig. Jeg har altid følt mig forkert og døjet med overvægt. Havde allerede været på kur konstant, siden jeg ikke kun passe min konfirmationskjole. Jeg har aldrig følt, at jeg kunne slappe af i mig selv. Da alkohol blev en del af mit liv som teenager, følte jeg mig pludselig rigtig og afslappet og i stand til at tale med alle. Jeg følte mig tilpas, fortæller hun. Derfor gik en del af skoletiden, læretiden og senere hen kokkejobbet med at drikke, så snart der var mulighed for det.

Som 24-årig var Heidi Purak så afhængig af alkohol, at hun drak i smug på arbejde. Hun mistede både sit job og sin kæreste.

Som 24-årig var Heidi Purak så afhængig af alkohol, at hun drak i smug på arbejde. Hun mistede både sit job og sin kæreste.

Når man spørger Heidi Purak, hvornår hendes alkoholforbrug for alvor tog fart, er hun ikke i tvivl. Det skete samtidig med, at hun fik foretaget en gastrisk bypass – en såkaldt fedmeoperation. Hun vejede 148 kilo og arbejdede stadig som kok. — Der fandt jeg ud af, at hvis jeg kun drak, tabte jeg mig endnu mere. Derfor holdt jeg helt op med at spise og drak kun alkohol, fortæller Heidi Purak om det, der på dét tidspunkt både havde udviklet sig til et alkoholmisbrug og en spiseforstyrrelse.

Død om to år

Drikkeriet fyldte så meget i hendes daglige liv, at hun nogle dage var oppe på to liter vodka og tre flasker vin. Men hun oplevede stadig ikke sig selv som alkoholiker. – For jeg fungerede jo. Jeg havde et arbejde, der definerede mig. Når jeg havde et arbejde, måtte jeg også være normal. Jeg hyggede mig jo bare, når jeg havde fri, forklarer hun om sin selvbenægtelse. Men hun fortsatte ikke med at fungere. Det store daglige indtag gjorde, at hun en dag ikke mødte op på kokkejobbet. Og aldrig vendte tilbage. – Jeg kunne ikke længere komme på arbejde, fordi jeg var så beruset hele tiden. Jeg tænkte ikke engang rigtig over det, for jeg var så langt ude, at jeg havde drukket mine følelser væk, fortæller hun. I mellemtiden havde hendes mor prøvet at hjælpe hende, efter et par gange at have fundet sin datter bevidstløs af druk i lejligheden. Men forgæves. For Heidi Purak ville ikke undvære alkoholen. Derfor flygtede hun til Tyrkiet, hvor hun slog sig ned i en lejet lejlighed, fik job i en brillebutik og fandt sig en kæreste, som flyttede ind hos hende. – I Tyrkiet gik det helt amok. Jeg skjulte flasker overalt, løj om alting over for min kæreste, kunne ikke huske aftaler eller aflyste aftaler, hvis jeg ikke kunne drikke mig beruset der. Kæresten fandt en dag 17 tomme vodkaflasker gemt rundt omkring i lejligheden og fik nok. Han pakkede sine ting og gik. — Det var lavpunktet, da han gik ud ad døren. Så sad jeg bare der helt alene i den lortelejlighed i Tyrkiet, betalte ikke længere min husleje og drak bare mig selv helt ned.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Der vidste jeg, at jeg måtte have noget hjælp. Hun skrev til sin familie, og de fik hende hjem til Danmark igen, hvor hun røg direkte i alkoholbehandling. På behandlingsstedet gik to afgørende ting op for hende: Den ene var, at hun aldrig kunne drikke igen. – Dét havde jeg ikke regnet med. Jeg havde bare regnet med, at jeg skulle lære at styre det. Men der fandt jeg ud af noget andet. Den anden var, at hun var tæt på at dø – som nogen-ogtyve-årig – af druk. – Jeg husker det så tydeligt, da lægen sagde, at var jeg fortsat, så havde jeg ikke levet om to år. Det var et chok for mig. Det gik op for mig, at det var et langsomt selvmord, jeg havde været i gang med. Heidi Purak har nu, som 32-årig, været ædru i tre år. Det er et langt liv, der ligger foran hende uden den mindste dråbe af alkohol nogensinde igen. For ‘det er det første glas, der ender med at slå mig ihjel’, som hun siger. Men hun er også taknemmelig for, at hun i en relativt ung alder har været hele møllen igennem. – At jeg har startet mit alkoholmisbrug så tidligt betyder også, at jeg har sluttet det tidligt. Jeg har stadig mulighed for at få mig et nyt fag og stifte en familie. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne klare at sidde som 50-årig og vågne op og have mistet mine børn, som mange gør. Jeg har ikke ødelagt det hele endnu, siger hun.

LÆS OGSÅ: Er du stresset? Forebyg stress ved at undgå disse stress-kilder 

Læs mere om: