Er gluten egentlig skidt for dig?
SUNDHED & TRÆNING

Er gluten egentlig skidt for dig?

Gluten har været et varmt emne de seneste år, hvor mange selv har fravalgt det i kosten. Men er gluten egentlig så slemt?

Det har aldrig været lettere at bestille en sandwich på glutenfrit brød eller finde et glutenfrit produkt på supermarkedernes hylder. Gruppen af proteinstoffer, kaldet gluten, der findes i rug, hvede og byg, er blevet verdensberømte og et varmt samtaleemne, efter et hold australske forskere fra Monash University påviste en sammenhæng mellem gluten og intolerance i 2011.

Studiet fik efterfølgende diætister verden over til at rådgive om at skære gluten ud af kosten, hvilket ikke kun skabte en trend, men også satte gang i de store kommercielle markedskræfter, der så et blomstrende marked for glutenfrie produkter.

– Det var godt i den forstand, at det skabte bevidsthed omkring gluten og hvilke produkter, det findes i, fortæller Benjamin Gilbert-Jespersen, der er lektor i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol.

– Men bagsiden ved det er, at der er kommet en større frygt for gluten, hvilket i virkeligheden nok mere er en angst, fordi vi ikke ved, hvad vi er bange for. Det er nemlig et problem, hvis vi ser gluten som noget, der er giftigt, i stedet for noget, som vi kan være sensitive eller intolerante over for, lyder det fra ernæringseksperten.

I stedet for at have angst over for gluten mener Benjamin Gilbert-Jespersen, at vi skal holde fast i, at Fødevarestyrelsen ikke nævner gluten med ét ord i kostrådene – simpelthen fordi der ikke er tilstrækkeligt med videnskabelige belæg for, at gluten er farligt. Tværtimod anbefaler Fødevarestyrelsen ligefrem, at vi spiser fuldkorn og dermed rug, hvede og byg, som gluten indgår i.

Dog findes der undtagelser. For lider man af sygdommen cøliaki – intolerance over for gluten – er den eneste kendte behandling på nuværende tidspunkt at leve på en livslang glutenfri diæt, da indtagelse af gluten kan have fatale konsekvenser.

Gluten er farlig for de få

Mens størstedelen af os har svært ved at gennemskue, hvad gluten egentlig er, hvilke fødevarer det findes i, og om det er farligt for os eller ej, er cøliakerne, der udgør 1 procent af den danske befolkning, ikke ét sekund i tvivl, da det har stor indflydelse på deres liv og livskvalitet.

– Lider man af cøliaki, medfører gluten en skadelig immunreaktion i tyndtarmen, som gør, at det er svært for kroppen at optage nok næringsstoffer til, at den kan fungere optimalt, fortæller Jüri Rumessen, der er forskningschef og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital med speciale i mave- og tarmsygdomme.

Cøliaki er altså farligt, hvis det ikke bliver opdaget. Har man en mistanke om, at man ikke kan tåle gluten, skal man derfor gå til læge fremfor at begynde at eksperimentere med glutenfri kost selv.

– Det vigtigt at understrege, at man aldrig bør starte en glutenfri diæt, før man er blevet testet for cøliaki gennem en blodprøve hos lægen, da en eventuel cøliaki ellers risikerer at blive overset, og man derfor ikke får de rigtige instruktioner for sygdommen, lyder det fra mave- og tarmspecialisten Jüri Rumessen.

Mens der er videnskabelig dokumentation for, at cøliakere får det bedre af at leve glutenfrit, er det samme dog ikke tilfældet for raske mennesker, selv om mange har mærket og givet udtryk for, at de får det bedre af at undgå gluten.

Glutensensitivitet skaber forvirring

Den eneste kendte sygdom, som gluten kan udløse, er cøliaki. Hvordan gluten påvirker folk, der ikke har det, er ifølge forskningschef og overlæge Jüri Rumessen et spændende spørgsmål, som hele verden er optaget af lige nu. Men faktum er, at vi ikke ved det.

– Samme hold forskere, der stod bag studiet i 2011, som påviste en sammenhæng mellem gluten og intolerance, fandt nogle år efter ud af, at folk får det bedre af en glutenfri kost, men at det faktisk ikke skyldes fravær af gluten, fortæller han.

– Derimod skyldtes det formentlig fraværet af andre stoffer som kulhydrater og sukkerstoffer, der også findes i rug, hvede og byg, og som også kan forårsage dårlig optagelse i tyndtarmen og give symptomer, der kan minde om cøliaki. Hvis raske folk får det bedre af at spise glutenfrit, er det altså ikke, fordi der ikke er gluten i maden, men fordi de afholder sig fra at spise de ting, som netop ikke er i en glutenfri diæt. Fænomenet kaldes alligevel glutensensitivitet, fortæller Jüri Rumessen.

– Gluten er et overordentligt diskuteret emne lige nu og et morads, som både læger og tarmspecialister synes er svært. Men det er vigtigt at holde fast i, at vi endnu ikke ved, hvordan gluten påvirker folk, der ikke har cøliaki, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: 3 nemme desserter uden gluten 

Glutenfrit er ikke et sundhedsmærke

I kølvandet på undersøgelsen fra 2011 er markedet for glutenfrie produkter eksploderet, hvilket har været positivt for folk med cøliaki, da de har fået et bredere udvalg.

Men med hypen omkring den glutenfrie kost, som diætister efter undersøgelsen begyndte at rådgive om til raske mennesker, er der også opstået en opfattelse af, at glutenfrit er det samme som sundt. Og det er en fejl, mener lektor i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol Benjamin Gilbert-Jespersen.

– Bare fordi det er glutenfrit, er det ikke et sundhedsprædikat som økologi- eller svanemærket. Det er ikke et sundhedsklistermærke, men en mærkning, der som oftest betyder, at det er enormt forarbejdet og koster meget, fortæller Benjamin Gilbert-Jespersen.

– I mange af de glutenfri substitutprodukter er det majsmel, rismel og isoleret hvedestivelse, der erstatter hvedemel. Det betyder, at produkterne er enormt forarbejdede og næringsindholdet i høj grad er raffineret stivelse, der vil få blodsukkeret til at stige og ikke indeholder andre ernæringsmæssige fordele. Desuden er der en masse tilsætningsstoffer for at få det til at hænge sammen, lyder det fra ernæringseksperten, der slår sit budskab fast med et syvtommersøm:

– De glutenfrie substitutprodukter kan ernæringsmæssigt sammenlignes med en frysepizza, selv om de står i helseafdelingen. Der er intet sundt ved dem. Hvis man er glutensensitiv, så skal man gå efter de rigtige fødevarer, der er helt glutenfri fra naturens side som frugt, grøntsager, mælkeprodukter, nødder, frø og kød.

En (ben)spændende trend

Ikke kun butikker, men også restauranter, caféer og kantiner, har de seneste år oppet sig i forhold til glutenfrie alternativer og produkter, der spænder over alt fra øl til brød, leverpostej og ketchup, hvilket gør det nemmere for folk med cøliaki samtidig med, at det også kan spænde ben for dem.

– Ulempen kan nemlig være, at hvis man selv synes, man er lidt glutenintolerant, så betyder krummer ikke så meget, og så kan man da godt tage et stykke brød en gang imellem, fortæller Mia Rasholt, der er klinisk diætist og rådgiver folk med cøliaki.

– Men den tilgang gør, at andre kan have udfordringer med at tage cøliaki seriøst. Mange af mine patienter kommer tilbage og fortæller, at de har oplevet en mistillid til deres sygdom, da folk generelt har svært ved at skelne mellem én med cøliaki og én, som selv har fravalgt gluten. Er du cøliaker, kan en krumme gøre dig syg med skadelige reaktioner i tarmene, og derfor er det vigtigt at respektere, at fx almindeligt brød og glutenfrit brød skæres på to forskellige spækbrætter, lyder det fra den kliniske diætist.

Fremtidig sund fornuft

Set i lyset af tidens store selvpromovering på de sociale medier giver det mening, at en trend som glutenfri kost hitter. Som ernæringseksperten Benjamin Gilbert-Jespersen påpeger, er glutenfrit brød, rawfood og yoga en god måde at optimere sit personlige cv på.

– Der ligger jo ikke nødvendigvis så mange likes i at gå ‘all in’ på de 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen. Men vi skal holde fast i, at Fødevarestyrelsen ikke anbefaler glutenfri kost, og at de glutenfrie mærkater på supermarkedernes varer ikke er sundhedsstempler, fortæller han.

En undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology i 2017, har da også påvist, at der er en alvorlig bagside ved glutenfri kost, da de glutenfrie produkter ofte indeholder ris fremfor hvedemel.

Undersøgelsen viser nemlig, at folk på glutenfri diæt har næsten dobbelt så meget af det giftige grundstof uorganisk arsen i urinen og næsten 70 procent højere koncentration af kviksølv i blodet end folk, der spiser gluten. Og det skyldes formentlig den større indtagelse af ris.

– I stedet vil jeg anbefale, at man bruger pengene på gode, økologiske madvarer fremfor de fabrikerede glutenfrie produkter, lyder det fra ernæringsekspert Benjamin Gilbert-Jespersen, der bliver bakket op af overlæge og mave- og tarmspecialisten Jüri Rumessen:

– Lyt til videnskaben og gå til lægen, hvis du har mistanke om, at du ikke kan tåle gluten. Hvis du ikke bliver dårlig af at spise glutenholdige madvarer, eller hvis du ikke har cøliaki, er der ingen ernæringsmæssige fordele ved at undgå gluten, og så kan du bruge din sunde fornuft og spise, hvad der passer dig.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Læs mere om: