Hvad er hemmeligheden bag et god nats søvn
SUNDHED & TRÆNING

Hemmeligheden bag en god nats søvn

Flere er i dag på jagt efter den perfekte nattesøvn, men findes den overhovedet? Lær mere om, hvorfor det er vigtigt med en god søvn, og hvad du selv kan gøre for at få én.

Har du svært ved at falde i søvn om aftenen? Så er du ikke den eneste. I dag har vi mange forstyrrende elementer, som kan blokere for en god nattesøvn – bare kig på din smartphone. Måske kan du heller ikke holde fingrene fra telefonen, når du er gået i seng. Du skulle jo nødigt gå glip af noget. Men ved du egentlig, hvor vigtig en god nats søvn er?

Hvorfor er det så vigtigt med en god nattesøvn?

En god nattesøvn er essentielt for, at du kan fungere. Hvis du ikke sover godt om natten, kan det få konsekvenser i hverdagen. Du kan både have svært ved at koncentrere dig og tænke klart, men søvnmangel kan faktisk også påvirke dit helbred, da immunforsvaret nedbrydes ved for lidt søvn. Der er derfor alle mulige grunde til at arbejde på at få en god nattesøvn.  

Jagten på den perfekte søvn

I dag har alle og enhver mulighed for at måle deres søvn ved hjælp af forskellige apps, hvor du kan få indsigt i din søvnrytme. Det betyder også, at vi er blevet mere bevidste om at få den perfekte søvn – og det er nødvendigvis ikke en dårlig ting, påpeger professor i neurologi Matthew Walker i et interview. Det betyder bare, at flere er begyndt at tage bedre vare på sig selv.

Jagten på den perfekte søvn kan dog også være en hindring for en god nattesøvn. Hvis du helt bevidst ligger og tænker på, hvor mange timer der er til, du skal stå op, kan du have svært ved at falde i søvn. For måske har du et bestemt antal timer, som du mener, du har behov for at sove hver nat.

LÆS OGSÅ: 6 ting, der sker i din krop, når du ikke får nok søvn

Hvor meget søvn har du brug for?

Du har nok hørt om, at du har brug for et x antal timers søvn hver nat, men ifølge professor Matthew Walker, er det en skrøne. Faktisk er det meget forskelligt, hvor meget søvn vi har behov for. Selvom de 7-8 timers søvn er tommelfingerreglen for voksne, så er det nødvendigvis ikke sådan for dig. Måske klarer du dig fint med 5 timers søvn i hverdagen, hvor du kan få den længere søvn i weekenden.

Det kan du gøre for at få en god nattesøvn

Hvis du stræber efter at få en bedre nattesøvn, er der flere ting, som du selv kan gøre.

1. Sluk telefonen når du går i seng
Det siger næsten sig selv, at telefonen er en forstyrrende faktor, som både kan forhindre dig i at falde i søvn og vække dig om natten. Faktisk har forskere fundet ud af, at lyset fra en smartphone er én af de største hindringer for en god nattesøvn.

2. Indfør faste sengetider
Måske lyder det næsten lidt for banalt, men hvis du indfører faste sengetider, vil du opleve, at du får en bedre søvnrytme. Du vil hurtigt vænne dig til at falde i søvn og vågne på et bestemt tidspunkt

3. Find den rette madras til dig
Vi har alle forskellige præferencer, når vi skal finde den rette madras. Sørg for, at du har en madras, som passer til din krop og dit behov.

LÆS OGSÅ: Se hvad skønhedseksperterne gør, når de ikke selv kan sove

Læs mere om: