SUNDHED & TRÆNING

Hold dig sund igennem julen

Det er ikke ligefrem træningscentret der kalder, når julen nærmer sig, så her får du nogle tips til alligevel at holde den slanke linje.

Der skal næsten tips fra en professionel sportsmands råd til, før vi kan holde os til den sunde linje igennem højtiden.

Den britiske rugbyspiller James Haskell deler derfor ud af nogle gode råd til female.first.co.uk om, hvordan han holder sig i form igennem den dejlige juletid.
Hele humlen er faktisk at holde din daglige kost på rette spor, så er der nemlig ikke noget problem i at nyde og spise, du lyster, så længe resten af dine måltider er gode og sunde.

LÆS OGSÅ: 7 sundere julegodter

Som en hel fast regel er det en god ide at holde sig fra forarbejdede fødevarer, der indeholder meget sukker og salt og hvide kulhydrater som hvidt brød eller pasta.
Desværre indeholder mange af de lækkerier, vi får igennem jul og nytår sukker og andet skidt, så det er kun til at blive afhængig af.

Derfor er det vigtigt, at du samtidig spiser masser af grøntsager ved hvert måltid. Jo flere farver du kan have på tallerkenen jo bedre. Du kan faktisk slet ikke spise for mange grøntsager, så det er bare med at komme i gang. Grøntsager vil nemlig give et godt skud vitaminer og næringsstoffer. Derfor vil de sene aftener med alkohol ikke dræne dig på samme måde og måske føre til sygdom.

LÆS OGSÅ: Hold dig sund igennem julen

Hvert måltid bør også bestå af en god proteinkilde, og det er vigtigt, at du ikke spiser for mange kulhydrater, for så får du netop travlt i træningscentret til januar. 
En god fugtbalance er også vigtig, for alle julefrokosterne og juledrikkene vil også være ensbetydende med, at du indtager mere alkohol end sædvanligt.

Det, du drikker, har en stor effekt på det antal kalorier, du indtager, hvordan du har det næste dag og din kropsvægt. Hvis du normalt har en tendens til at slå dig løs til festerne i julen, så er det en god ide at have fokus på dette.

Pssst… Husk at tilmelde dig INs nyhedsbrev lige HER - så er du altid opdateret på det bedste inden for mode, skønhed og sundhed! 
 
Læs mere om: