SUNDHED & TRÆNING

Hvor parfumefri er du egentlig? Nyt site hjælper dig på vej

4 ud af 10 danskere føler, at de mangler viden om parfume i hverdagsprodukter, mens omkring hver 6. (oftest fejlagtigt) tror, at de slet ikke er i kontakt med parfume til hverdag. Derfor sætter mærkedagen 'Parfumefri Hverdag' nu for tredje år i træk fokus på de dårlige vaner og opfordrer på en ny hjemmeside danskerne til at teste, hvor parfumefri de er.

Næsten hver sjette dansker anslår, at de slet ikke er i kontakt med parfume i løbet af en dag. Men de fleste tænker ikke på, hvor mange forskellige steder parfumen gemmer sig – lige fra det nyvaskede tøj og opvaskebørsten til ansigtscremen og håndsæben.

Ni ud af ti svarer i en spørgeundersøgelse foretaget af Gallup i 2014, at de vasker hænder op til tyve gange om dagen. Det sker både hjemme, på arbejdet, på restauranter og hos venner. Er der ikke valgt en parfumefri sæbe, er hvert eneste tryk på sæbepumpen endnu en dosis parfume til huden – og ikke mindst en øget risiko for kontaktallergi. 

LÆS OGSÅ: Forebyg og mindsk pigmentpletter

Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti mener, at de mangler viden på området, selvom flere end halvdelen ønsker at undgå parfume i hverdagen. Derfor har Neutral nu for tredje år i træk besluttet sig for at holde en landsdækkende mærkedag, Parfumefri Hverdag, i kampen mod mindre parfume og mere viden på området. 

På websitet parfumefrihverdag kan man få gode råd og teste sig selv for, hvor ofte man er i kontakt med parfume og få hjælp til at reducere mængden af parfume i løbet af en almindelig dag.

Hvornår: Den 26. September

Hvad: Få gratis prøveprodukter og vejledning fra fagpersoner i Fisketorvet i København, Rosengårdscenteret i Odense, Storcenter Nord i Aarhus og Aalborg Storcenter. 

Test dig selv, få gode råd til bedre rutiner og se Neutrals film om parfume i hverdagen på hjemmesiden HER

LÆS OGSÅ: Redaktionen tester | Hårkure

 

Læs mere om: